Gamle symønstre får nyt liv

af sep 27, 2023Fremhævede indlæg, Syning0 Kommentarer

Jeg har gennem mange år samlet gamle symønstre. Dem har jeg tegnet op på ny, så jeg til hver en tid kan finde dem frem og sy modellerne op.

Det er kun mønstre fra 1940´erne og tidligere jeg er interesseret i. Det er de modeller jeg syntes bedst om. det gælder både mønstre til såvel børn som voksne der har min interesse.

Alle mønstrene fra den tid er meget for små til mig, derfor ganger jeg hver mønsterdel op så de kommer til at passe til mig.

Det at gøre et gammelt mønster større er ikke så svært som man tror. Det det handler om er at man forstørre hver mønsterdel lige meget og på begge leder. Gør man ikke det vil mønstret ikke komme til at passe.

Så det passer til mig

Det jeg gør er at jeg sørger for at have hvert mønster i både original som jeg bevare, og et mønster som jeg kan klippe op på alle de led det skal for at forstørre mønstret. Det nye mønster der kommer ud af det tegnet jeg op og skriver på det “Husmoderens mål”. Derved ved jeg at det her mønster er lavet til mig. Skulle jeg have tabt mig lidt er det nemt at sy tøjet lidt mindre.

Ved at genbruge de gamle mønstre gør også at jeg her er opmærksom på at bidrage til klimasnakken. Jeg bruger jo noget der er trykt og lavet for mere end firs år siden.

Arbejdsprocessen

Sådan gør du

Ja overskriften snyder lidt, for jeg har desværre ingen billeder af de gange jeg har forstørret et mønster. Det jeg vil gøre er at jeg vil vise dig fremgangsmåden styk for styk i et senere indlæg. Håber du vil vente på det.

Du kan på samme måde selv forstørre mønstre til børn også. Det vil jeg gøre sammen med Minna Rosa meget snart, for den forklædekjole hun syede for noget tid siden er ærligt talt ved at være lidt for lille til hende. Det er billigere selv at forstørre et mønster, end det er at købe et nyt.

Ja jeg ved det er nemmere bare at købe et nyt, men den der forbrugsfest skal vi alt se at komme væk fra. vores natur kan ikke holde til det.

Jeg elsker det

Det skal ingen hemmelighed været at jeg nyder at tegne mønstre oo, klippe dem ud og sidenhen lave dem større.

Når det kommer til selvsyarbejdet er jeg ikke nær så ivrig, men jeg må jo gøre mit arbejde færdigt. Det er jo det jeg siger til mine børn og børnebørn.

Jeg priser mig lykkelig over at jeg har en mor der godt kan lide at sy. Hun får de færdige mønsterdele hjem til sig, når vi når til det at skulle lægge på stof og sy. Dog er jeg ved at være så voksen at jeg tænker at jeg selv må komme i gang med den proces også.

Er der mon andre end mig der har det på den måde?

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere