Vi har besluttet at vi vil have et nyt stykke med jordbærplanter, derfor har vi taget stiklingerne fra i fjor, og har plantet dem på et nyt stykke.
De gamle moderplanter får lov at blive hvor de er. Det er dem der vil give os jordbær i år.
De planter vi lige har plantet, vil ikke give så mange bær i år, men de kan nu være på det sted i 3 år, før vi skal finde et nyt sted til dem.
Grunden til at de kan stå der i 3 år er at de først er blevet plantet i år. Derfor først give godt med bær til næste år. Vi skal sørge for at de får godt med gødning og rigeligt med vand. Derved udpiner vi ikke jorden omkring planterne.
Vi har i dag sat 120 nye planter og de skal nok kunne holde os med bær de kommende år. De gamle planter flytter vi når de er færdige med at give bær.
Den lille spæde jordbærplante, skal behandles med respekt og stor omhu. Det er sådan vi bør have det med alle vores planter.
0 kommentarer