Bygmelsbudding-En efterret fra en rationeringstid

af jan 28, 2022Fremhævede indlæg, Madopskrifter0 Kommentarer

Jeg har i min søgen og higen, for at finde nye-gamle opskrifter, fundet denne opskrift på bygmelsbudding.

Opskriften er fra 1942 og bære præg af at den er lavet under en besættelsestid, da den er rimelig simpel, og er lavet på bygmel- bygmel havde jo da alle på det tidspunkt.

Jeg har dog finjusteret opskriften lidt-ja eller rettere gjort den mere “spiselig” for nutidens forbrugere. Jeg skal  sige jer, at mange af de gamle opskrifter er underforstået. Det skal sige at forfatteren har en opfattelse at brugeren har gået på husholdningsskole.

Du får den oprindelige opskrift her.

½ kg. bygmel

65 gr. smør

3 æg

½ l mælk

35 gr. gær

2 spsk sukker

1 tsk salt (kan undlades)

Den rørte dej hæves, bages eller koges

Serveres med en lun frugtsovs eller kompot

Da jeg læste sætningen om hævning osv. tænkte jeg tak skæbne….hvordan!?

De næste spørgsmål var så “hvorlænge skal den hæve”? og “hvorlænge skal den bages/koges”?

Tror godt I kan se hvad jeg mener med at opskriften er underforstået…..

Nå men jeg tager gerne en udfordring op og invitere gerne et testpanel, når retten er færdig.

Det blev så min mor og vore venner Elsebeth og John.

Jeg har så, efter bedste beskub, lavet opskriften, dog med lidt – ja ændringer kan man jo ikke sige, for jeg ved jo ikke helt hvordan retten skulle laves. Måske jeg har gjor det korrekt ved at gøre følgende:

Min opskrift

Ingredienserne er de samme. Jeg har så gjort det at jeg har smuldret gæren i en bageskål, og tilsat sukker. Samtidig har jeg hældt mælk i en gryde sammen med smør, og lunet det.

Mælk og smør hældes over i bageskålen.

Slå æggene ud og skild blommer og hvide.

Blommerne tilsættes mælk, smør, gæren og sukkeret.

rør det sammen med en grydeske og lad det hvile i 20- 30 minutter. Det skal slå sig.

pisk hviderne stive.

Nu piskes dejen sammen med et piskeris, som en hvilken som helst anden kagedej. Dette gøres ved at tilsætte melet lidt ad gangen, sammen med de stiftpisket hvider.

Dejen hæver nu i 20-30 min. (alt efter hvor varmt der er i rummet).

Hæld dejen i buddingforme, randforme eller andet du mener der kan bruges.

Den ene af mine buddinger har jeg bagt i vandbad, og de øvrige har jeg bagt i ovnen.

Ved bagning i brændeovn: mild varme (2 stykker brænde og ingen luft)

i elektrisk ovn et sted mellem 150-170 grader alt efter hvordan din ovn arbejder. (kend din oven, for ovne er IKKE ens).

Serveringsforslag

Jeg har valgt at servere denne efterret med Egegaardens egne kirsebærsovs.

Men dog tror jeg også, at den kunne være lækker sammen med lidt vanilieis, eller lidt henkogte bær og frugter.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere