At vi avler kartofler, det er ingen hemmelighed.

Men hold nu op hvor vi har det hyggeligt når vi tager kartofler op. Det er en familiebeskæftigelse, så alle mand kan være med. I dag var det dog kun min mor der kom forbi forat give et nap med.

Når vi har gået en  hel dag med måsen i vejret, så kan I tro at man kan mærke at man lever. De muskler man ellers aldrig bruger er blevet strukket igennem. Så fitnes- det behøver vi ikke- vi har hårdt fysisk arbejde her og det koster intet at løfte jern….øhh spande her.

Se på billedet- det er da et rigtigt efterårsbillede. Jeg tror godt at jeg kan blive lidt forlibt i dette foto.

Vore traktorer er og vogne er også med til i marken for at hjælpe os med at transporter guldet i sikkerhed.

Vi har valgt, at vi i år vil lade vore kartofler overvintre i vognen, fordi vi skal, sætte den del af stalden hvor de plejer at lægge, istand til butikslokale. Ved at vi opbevare kartoflerne i vognen, kan vi flytte rundt med dem som vi ønsker.

Vi må lægge lidt halm rundt om kartoflerne for at de ikke får frost. Derover lægger vi gamle kornsække, derved får de ikke lys. Såfremt de får lys bliver de grønne.

Vi holder pause

Nu har vi alt hvad vi skal bruge til juleaften.

Gåsen, anden, flæskestegen, ribsgeleen, karflerne (hvide og brune), rødkålen, æblerne og svedskeblommerne.

Og tænk alt er af egen avl. Det er lykken for os. Det eneste der kan være en ulempe nu, er om vi kan holde rotter og mus væk fra vore afgrøder. Det er gået de andre år, så mon dog ikke det går an i år også.