Nu er vi begyndt for alvor at plante ud og så i vore køkkenhave. Det er nu vi skal tænke på at det vi sår og planter er det vi skal lave af den kommende vinter. Køkkenhaven er, for os, et vigtigt element for vore videre eksistens. Det er den der gør at vi spar mange penge ved ikke at købe frugt og grønt om vinteren, og så er det den der sørger for at vi ikke behøver at gå i fitnesscentret for at få rørt musklerne- det kommer helt af sig selv når vi knokler i haven. Så spare vi også lidt dér.

Nu er vi næsten sikker på at nattefrosten er væk for denne gang, og derfor kan vi med ro i sindet, begynde at så til i køkkenhaven. Det er også på høje tid, fordi mine porre, som jeg satte til forspiring for meget længe siden, er ved at have det lidt stramt i den jord jeg såede dem i. April har været ret kold og med nattefrost til sent hen på måneden, derfor har vi ikke kunnet komme i gang med arbejdet i køkkenhaven.

I går kom så, langt om længe, den forspiret hvidkål, porrerne og løgene i jorden, samtidig med at vi fik plantet små nye jordbærplanter. Jordbærplanten er en toårig plante og man skal derfor det andet år tage stiklinger fra og plante et nyt sted, så man på den måde hele tiden er godt med. Dog fik vi ikke plantet nye sidste år, fordi vi ikke havde et nyt sted at sætte dem (pladsmangel). Disse nye jordbærplanter har vi fået fra vore datter og svigersøn som havde rigtig mange planter, og derfor godt kunne undvære lidt. Dog mangler vi stadig ca. 100 planter i at have sat hele stykket til med jordbær. Vi tænker at vi kan få flere fra vore datter og svigersøn, ellers må vi vente på at de sætter stiklinger som vi så kan plante ud. De nye stiklinger kan sagtens nå at give jordbær i år.

Det er en stor selvtilfredsstillelse når man om aftenen står og nyder dagens arbejde. Man bliver, med andre ord, helt glad i låget. Det er nu det hele begynder, og det er nu det er spændende at se om forarbejdet lykkedes. Det kan nemlig let gå galt hvis der kommer lidt nattefrost eller hvis det kommer et dyr forbi og forkøler sig på vore afgrøder, så er det sket. Men vi er fortrøstningsfulde og håber at de spæde skud klare skærene.