Forleden talte jeg med en yngre kvinde som jeg egentlig syntes jeg kender så godt. Jeg fortalte hende at jeg lige havde været en tur i kirke og nu var på vej hjem.

Kvinden spurgte mig – sådan u d idet blå- “Er du hellig?”. jeg tykkede lidt på den og spurgte hende om hun ville definere ordet “hellig”. Det kunne hun ikke, så for at hjælpe hende lidt på vej (jeg kunne se at situationene var begyndt at blive lidt akkavet), sagde jeg hvis du mener om jeg er kristen så må jeg sige ja da det er jeg helt bestemt.

Efter lidt tid sagde jeg til hende “Om du tror jeg sidder og beder bordbønog, synger salmer dagen lang og ikke nyder et glas vin eller en bejersk øl i ny og næ, så må du tro om. Vi lever et helt normalt liv ved siden af vores religøse overbevisning. Havde jeg ikke sagt at jeg havde været i kirke havde du ikke anet at vi var kristne hjemme på Egegaarden.

Kom i tanke om noget

Episoden fik mig efterfølgende til at tænke på om det måske er hunden ligger begravet. Det kan være at den yngre generation simpelthen ikke ved at vi alle lever i et kristen samfund. Et samfund der er bygget op omkring den kristne tro.

Kristendommen er en stor del af vores fælles kulturarv og vi kan, historisk set ikke komme uden om at langt de fleste af os dyrker den kristne tro – bare uden at tænke over det.

Der er mange – sær yngre- der giver udtryk for at de ikke tror “på alt det dér”. Trods det så er langt de fleste både døbt, konfirmeret og viet i kirke. Det får mig til at tænke på om ikke der alligevel er lidt inde i dem som er lidt kristen? Måske det bare ikke er så nemt at indrømme. Måske fordi det ikke er moderne?

Er det kristent at jeg dagligt takker for at min familie er sunde og raske og at vi alle har det godt? ja måske, men jeg priser mig lykkelig over vores rige liv. Et liv som er rig på mange andre måder end det at have en velspækket bankkonto.

Et eksempel på rigdom for mig er kornet. Det kan give mig brød og mad på bordet.

Brændenælder og mælkebøtter er for mig rigdom. De er fyldt med antiokxidanter og giver mig god og sund næring.

Sådan kunne jeg blive ved med at nævne ting som betyder meget for os.

Alle de ting takker jeg for hver dag, og hvis det er at være hellig- ja så er jeg det, og jeg er ikke bange for at indrømme det.

Jeg jeg ved det ikke men stof til eftertakne gav situationen altså mig.