Ja jeg tænker lidt at over skriften ikke er politisk korrekt, men ikke destomindre er det lige præcis hvad de er – nemlig sypiger.
Vores barnebarn Minna Rosa og hendes veninde er helt opsat på at lære at sy og designe. Af den grund har de spurgt mig om de må komme forbi på Egegaarden en gang i ugen for at lære at sy. Momse kunne jo ikke lade sådan en change gå forbi. Tænk at de unge kommer helt af sig selv og viser interesse for faget syning.
Vi starter helt fra bunden
Når man starter med at sy, må man som med alt andet, lære de grundlæggende teknikker.
Pigerne skal til en start få syet nogle ting som er nemme. Ting hvor de hurtigt ser et resultat. Men med tiden vil jeg lære dem de færdigheder som jeg selv lære via min uddannelse som egnsdragtinstruktør. Der er nemlig teknikker man sagtens kan arbejde med trods det at man er meget ung.
Hosebånd og vævet bånd
Jeg har en idé om at de meget snart skal arbejd med viklet hosebånd og båndvævning.
Af den grund søger jeg flere båndvæve,som pigerne kan arbejde på
De bånd vi får lavet kan bruges til rigtig mange ting. Pigerne er forsynet med en rigtig god kreativ sans, så derfor har jeg ingen bekymring om at de ikke kan se mulighederne i anvendelsen af båndene.
Indlæringen tager jeg i pigernes tempo. Her på gaarden er der som bekendt ingen hastværk.
0 kommentarer