Det er på høje tid

af aug 29, 2023Familieliv, Fremhævede indlæg0 Kommentarer

Er du ikke igang med dem så er det på høje tid at du skal sætte igang.

Nu spørger mange sætte igang med hvad?  Svaret er- jeg tør næsten ikke skrive det- men det er julegaverne jeg taler om.

Kom nu ned fra den pidestal

Igen i år appelere jeg til at vi stiger af forbrugs-festen og kommer helt ned på jorden, når det gælder indkøb af julegaver, og ja for den sagsskyld også når det gælder indkøb af andre ting, for meget af det vi køber er ting der er lavet ud fra “skabte behov”. Det vil sige ting vi egenligt ikke har brug for.

Vi er det land i verden der har det største forbrug på indkøb af nye ting. Det har vi fordi vi hele tiden få ad vide at vi skal forbruge mere så der kan komme penge i omløb og vi kan skaffe arbejde.

Men tingene hænger ikke sammen hvis vi skal se på om vores jord har godt af det forbrug. Det kan jeg sige jer med sikkerhed at det kan den ikke. Derfor er jeg atter fremme i skoene for at få jer alle til at slappe helt af med julegaveræset.

Sådan gør vi her på gården

Vi har aftalt med vores børn at vi gamle ikke skal have gaver. Vi har hvad vi skal bruge begge to. Vores børn og børnebørn får hjemmelavet gaver. Derudover får vores børnebørn sat lidt håndører ind på deres børnebørnsopsparingskonto.

Børnenes gaver er altid noget der er brugbart, og som vi ved de bliver glade for.

Kan man ikke selv lave gaver, så er der den mulighed at man kan give et personligt gavekort. Det kan være at man kan give et gavekort på 5 gange rengøring eller vinduespudsning. Det kan også være at man kan give et nab med at stable brænde. Et bud kanogså være at tilbyde strygning af tøj.

Ideerne er mange og jeg kan love jer for at de alle er noget som modtageren vil blive glad for.

Alle kan være med

Hvis man giver julegaver som vi, kan jeg garantere at alle kan være med økonomisk. Der er ingen der får brugt alle sine spareskillinger eller må tage lån for at kunne holde jul (om du tager lån forværre man bare sin økonomiske situation og det er skruen uden ende).

Jeg kan i skrivende stund ikke lade vær med at tænke på at vi de sidste mange år har hørt i radioen at ansøgningstallet for dem som søger julehjælp. Det er for mig en meget bekymrende udvikling. Jeg tror at vi alle bør stoppe op og tænke os om en ekstra gang.

Bliver vi lykkeligere?

Bliver vi lykkeligere af at give store dyre gaver? ja, det gør vi – lige i nuet, men den lykke vare ikke ved i længere tid, måske højst et par timer, så er den aftaget som duggen fra solen. Med det mener jeg at vi må finde en anden måde at glæde hinanden på.

Her på Egegaarden har vi fundet lykken. Om hvad det er, er præcis det du læser om her på bloggen. Det er vores minimalistiske liv, vores liv nær vores familie og børn. Om det at kunne bruge naturen og vores have til at skaffe føde. Om det at være i stand til at leve i nuet og tage tingene som de kommer. Og så handler det også om at være noget for andre. Se det er de bedste gaver vi kan give og få. Det bedste ved det hele er, at det ikke koster ret meget i kroner og ører.

I skulle tag at vinde gehør for det i jeres familier, det vil med garanti falde i god jord ….med tiden.

Og så lige en sidste ting inden indlægget må slutte- husbonden og jeg er forlængst holdt op med at give hinanden gaver. Det er i sig selv en gave at vi hver dag kan være sammen og nyde hinanden og vore selvskab.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere