Ja man må jo gøre hvor man er sat, og bruge det man har.

Vi har nogle træflagstænger på fod som i den grad trænger til at få skiftet flagene ud og få lidt ny maling. De flag står ude næsten hver dag året rundt, når vi har åbent i vores lille gårdbutik og i museet. Derfor bliver de noget slidte og medtaget af vind og vejr.

Flagstængerne er nu sat på værkstedet hvor de skal have en gang maling. Når de er tørre skal jeg gerne være færdige med de nye flag som jeg har hæklet af garnrester.

Opskrift på hæklet flag

De to af vores flagstænger er 150 cm. høje. Til dem har jeg hæklet flag efter de mål det oprindelige flag havde. Jeg ved ikke om det har de mål som et flag oprindeligt bør have.

Materialer: tyndt garn, det kan være uld, bomuld eller hør.

50 gram rødt, ca. 25 gram hvidt

hæklenål nr. 3

28 lm. op med rød,10 lm. i hvid. Træk den røde tråd langs de hvide lm. og hækl 52 lm. med rød.

vend, ved at stikke ned i den 3. lm. fra nålen. De sidste 2 lm. fra forrig række bliver den første stgm. på næste række.

Hækl stgm. hen til de hvide lm. Der er nu 50 stgm. i røde. Hækle 10 hvide stgm. SAMTIDIG trækkes de 2 røde tråde (1 tråd fra forrige række og den der bruges nu) med i hæklingen af de hvide stgm. således at de ligger i hæklingen. Nu hækles de 28 stgm. i rødt.

vend, hækl 2 lm. (første stgm. på næste omg.) og gentag således til der er hæklet 14 rækker, eller til den mindste firkant er kvadratisk.

Hækl nu 4 rk. (eller til den passer i brede med den hid linie i midten) hvid over alle stgm.

Nu gentages indelingen med rødt og hvid. over 14 rækker eller til den mindste firkant er kvadratisk.

bryd garnet og hæft ender.

Tip:

Træk flaget på flagsnoren med en sikkerhedsnål. Sikkerhedsnålen på skift vippes henholdvis op og ned mellem de hæklet rækker.

Nå flaget er trukket på snoren og den er monteret på flagstangen. Sy da et par sting foroven på flaget, så flaget bliver ordentlig fæstnet på flagsnoren. Gøres det ikke vil flaget falde ned, og man komme uforvarent til at flage på halv, og det vil ikke være så godt.

vi har en flangstang som er 180 cm.

Til den skal der jo et størrer flag.

Fremgangsmåden er den sammen men der er slået 72 lm. op med rødt, 16 lm. hvidt, og 42 lm. i rødt.

Hækle nu efter samme fremgangsmåde som på det lille flag, dog med flere rækker. Da jeg ikke er færdig med det flag endnu kan jeg ikke sge hvor mange rækker, men det er til de små firkanter er kvadratiske.

Det gamle flag

Nå flagstængerne er færdige og nymalet, viser jeg dem gerne frem.

Ja, jeg ved ikke om jeg kan sige om det har været Danebrog, men det ligner da måske lidt.

Jeg tænker at det i den grad underbygger min intentation om at flagene trænger til en overhaling, eller hvad mener I?

2 Kommentarer

  1. W. Brøndel

    Hej husmoder
    Dine ideer og dit håndarbejde er så altid i orden og din energi er helt i top.
    Jeg beundrer din blondekant på sjalet – den vil jeg prøve om jeg kan “lure” af efter billedet.
    Mange hilsner
    Winnie

    Svar
    • Husmoderen

      Kære Winnie

      hehehe…du lurer bare….
      Har du løst gåden?
      Ellser sender jeg gerne opskriften – den koster 50,- kr.

      De bedste hilsner
      Husmoderen, Berit

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere