Jeg må nok bryde sammen og tilstå med det samme. Jeg har indtil i dag hadet Mirabeller blommer. Mirabeller er bare en blomme som man gladelig køre hen over med sin cykel. Det er en blomme som man hader fordi den moderner- falder ned på jorden og rådner. Den samler vipse og de irriterer os når vi skal sidde ude og spise vores mad. Kort sagt er Mirabellen en blomme som man vi ikke bryder os om.

Men nu efter at have været “i skole” hos en ældre dame, må jeg sige at mit had til denne lille frugt er gjort til skamme.

Læren om brugen af den forhadet blomme.

Det var et rent tilfælde at jeg faldt i snak med den søde dame. Det var lige så tilfældigt at snakken ret hurtigt faldt på blommer og specielt Mirabelblommen.

Efter jeg havde givet udtryk for hvor meget den den lille blomme irriterer mig, sagde hun “hvor er det bekymrende at høre hvordan I unge ikke forstår at bruge de dejlige frugter og bær der er i naturen. Det er gratis mad. Det giver vitaminer om vinteren, hvis man henkoger dem. Ja i dag kan man jo komme tingene i fryseren.” Efter en kort pause fartsatte hun. “Mirabellen er en skøn blomme som man kan  lave blomme i madiera af. Har du prøvet det?” dagde hun mens hun så spørgende på mig. Det måtte jeg flovt indrømme at jeg ikke havde. ” Det skulle du prøve. Det er så lækkert. Min mor lavede det og hun brugte ikke tid på at står og tage stenen ud af. Nej dem måtte vi selv diskret spytte ud og lægge ved siden af på en serviet. Når vi dengang kunne spytte stenen ud, så kan man det også i dag.” Hendes mor tog ikke stenene ud fordi hun syntes blommen blev så smattet efter det voldelige indgreb.

Blomme i madeira

Efter min samtale med den ældre dame om den lille blomme, er jeg kommet på andre tanker.

Minna Rosa igang med at ordne blommer.
Det er hun helt ferm til.

Fat i min kogebog fra 1933 og se hvad der står om den lille frugt, og hold nu op den kan bruges til mange ting.
Jeg faldt over disse 2 opskrifter
Blomme i Madeira
Mirabelle/ælblemarmelade.

Jeg valgte at jeg med de plukket blommer jeg havde, ville forsøge mig med blomme i Madeira.
Og det blev så godt, mums

Mirabeller blommer er en type blomme som er svær at udstene, fordi kødet sidder fast på stenen. Blommen bliver let smattet når man udstener. Resultatet herefter bliver ikke lækkert at se på. Derfor kan jeg ikke anbefale at stenen tages ud.

Det at lave blomme i Madeira er ret simpel, se blot her.

 

1 kg. blommer (jeg har brugt de gule blommer. De røde er også gode til formålet)
500 gr. sukker
1 dl. vand
2 dl. Madeira

Arbejdsgang:

Skyl og orden blommerne (vær obs på at der ikke er rådent bær i blandt. Husk ét brådent kar kan ødelægge alt.). Læg blommer i et rengjort og skoldet sylte/henkogningsglas
Kog vand og sukker til en lage og skum af.
Hæld Madeiraen i og kog op igen. Hæld herefter lagen over blommerne. Luk glasset godt til

Serveringsforslag

Da lagen bliver en tyk sirupsagtig konsistens når den er kold, er den velegnet til at  hælde over en lækker vanilieis sammen med blommerne.

Blommer i Madeira kan så udemærket også serveres til steg. Prøv som tilbehør til kyllingsteg- det er så lækkert. OBS:  Pas på tænderne- de kan knække om du får tygget i en sten præcis som hvis man får tygget i et hagl.

Tip:

Skal blommen bruges til marmelade, er det en god idé at tage stenen ud. Til det brug gør det ikke noget at blommen er lidt smattet. Den skal jo alligevel koges ud.

Pas på når blommen plukkes

Det er skønt at plukke bær og frugt. Det er endnu skønnere hvis man gør det sammen med nogen. Jeg har ofte vores børnebørn med i arbejdet. Det er yderst lærigt for dem.

Da det ikke er helt ufarligt at plukke bær og frugt, er det vores fornemmeste opgave at lære de små poder hvilke fare der lurer på hver et bær eller frugt. Det er nemlig vipsen jeg tænker på. Jeg siger rigtig mange gange under arbejdet at de skal passe på og at de skal se på frugten eller bæret inden de plukker- eller putter i munden.

Under læringsprocessen fortæller jeg dem også at hverken vipse eller bier vil gøre os noget ondt, men at de stikker hvis de bliver klemt. Jeg fortæller dem at de ikke må slå efter bier og vipse- det stresser dem og gør at de måske også vil stikke.

Det er for os på Egegaarden vigtigt at vi lære børnene om naturen og hvordan vi kan bruge den uden at gøre skade.

 

1 Kommentar

  1. Tina Villien

    Hej Berit. Er helt vild med din reference til Matador (smiler). Er helt vild med Matador. Har serien på DVD og er i gang med at se den igen igen igen igen (smiler). Nu er det jo blevet TV- vejr igen.
    God weekend. Mvh Tina

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere