Endelig kom jeg i gang med lave trend til væveprøve til egnsdragten fra Nordfalser. Jeg skal lave en trend på 880 tråde og en længde på 6 meter.
Prøven vil jeg bruge til at lave et skørt og en bul til hver af mine børnebørn. De to små piger skal naturligvis også have en serk, som er den lange skjorte man hvade under bul og skørt.
Trenden er de tråde der går på langs i det vævet stof. Det er de tråde hvori man skal væve mønstret med det man kalder islættet. (se billed)
Jeg vil for nye læsere lige ridse op at egnsdragten er fra Nordfalster, og mønstret er fra en dragt som jeg har været nede på Falsters minder for at analysere, sammen med Gitte Nordstrøm fra Møns vævehus.
Gitte har mange års væveerfaring og derfor er hun uondværlig for mig, under dette projekt. Gitte er og bliver min mentor. Unden hende kan jeg ikke udfører arbejdet.
Det mønster jeg har valgt, er en kopi fra en dragt som kommer fra Nørre Alslev. Jeg kan blive helt rørt når jeg tænker på at jeg skal lave en dragt præcis mangen til en dragt som har spaseret på min fødeegn.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det her projekt. Det giver mig en større følelse af at være nærmere min fødeegn- ja nærmest en styrkelse af mine patriotiske følelser.
0 kommentarer