Efter et par dage hvor den har stået på havearbejde, og skuldrene er blevet lettere skoldet, må jeg ty til indedørs sysler. Derfor vil jeg nu fortælle jer om en familie fra Ærø, som også lever et lidt anderledes liv. Familien er flittige læsere af vore blog, og har den vej fået kontakt til os.
Familien bor på et lille husmandssted, som de har købt sammen med deres søn på 28 år. De er alle tre fuldt beskæftiget på gården og har dermed bidraget til at skabe deres egne arbejdspladser.
Om sommeren sælger de frikadeller og kartoffelsalat på havnen på Ærø. Og det er vel at mærke lavet af råvare som de selv dyrker. De har valgt at køre deres forretning økologisk, hvilket jeg finder rigtig godt i denne her sammenhæng.
Men se nu de grisebasser – er det ikke skønt at se hvordan de går og har det ? det er da et værdigt griseliv, og kødet bliver meget bedre når de har et godt liv. Det eneste vi mangler er at vi kan få lov til at nedlægge dyrerne på den mark de har levet deres liv på. Det gør at dyret ikke bliver stresset når det bliver bukseret op i en lastbil, og bliver kørt til slagteriet. Men ak o ve- det er jo en lovændring der skal til.
Og de sendte “Flittige hænder”
Konen i familien, Maiken, skrev til os at hun havde nogle gamle ugeblade fra 1930 og fremefter- om vi var in i dem? Vi takkede mettevuns ja, og noget tid senere var de med posten.
Bladene havde de fundet, sammen med nogle gamle billerder og andet godt, på det landsted som de købte for år tilbage.
Se det er så skønt når vore læsere skriver til os, og gerne vil af med nogle gamle ting som de ved vi vil sætte pris på, og ikke mindst bevare. Så en stor tak til jer fra Ærø.
Nu når I snart – forhåbentlig . skal besøge de danske serværdigheder under jeres sommer ferie i Danmark, så er det måske en god idé at slå vejen forbi Marstal havn og få en god frokost i form af frikadeller med kartoffelsalat.
Derudover kan man følge familien på ø prjektet på facebook.
Husk at støtte de danske bønder. Ved salg af deres afgrøder kan de holde skinnet på næsen- husk det.
Husbonden og jeg er blevet inviteret og måske vi laver en endagstur til øen.
En stor tak til Maiken og familie for at kontakte os 🙂
Husk du kan tilmelde dig vore mailliste på forsiden af bloggen, hvis du ønsker information om hvornår vore bog udkommer.
0 kommentarer