I dag stod menuen på haresteg.
Jeg havde stegt den i en time ved 150 grader i en forvarmet ovn. Jeg havde hældt lidt vand i bunden af bradepanden og krydret med salt og peber.
Det skulle være enkelt og lige til.
Som tilbehør havde jeg lavet en dejlig frisk salat og kogt lidt kartofler med pil.
Den fine hare har vi fået fra en jæger, som kun skyder det der skal spises. Se det er en politik jeg kan lide. Jeg bryder mig ikke om de som skyder alt hvad der røre sig for så at kaste kødet bort.
Det du skal være opmærksom på når du steger en hare er at den har en tendens til at blive tør. Dette undgår du ved at hælde væde over den under stegningen, eller ved at lægge baconskiver over. Såfremt du anvender bacon får kødet og eventuelt sovsen en smag af vildt.
0 kommentarer