Men nu er tiden inde til et nyt indlæg, og det kommer den her gang til at handle om gluten, glutenallergi og bagværk.

For nogle år siden fik jeg ad vide af lægerne på Slagelse sygehus at jeg havde gluten og latose allergi. Jeg begyndte efterfølgende at følge en kostplan som var udarbejdet specielt til mig.
Og jeg fik det væsentlig bedre med tiden.

Efter noget tid begyndte jeg at eksperimenterer med andre melsorter i mit brød, og hvad det gjorde ved min mave når jeg spiste langtidshævet surdejsbrød set i forhold til når jeg ikke spiste langtidsævet brød.
Og resultaterne af min anstrængelser var ikke til at tage fejl af.
Jeg fik det så godt når jeg spiste mit eget hjemmebagt brød som var bagt på surdej og som var langtidshævet, så det fortsætter jeg naturligvis med.
I mit eksperiment ind gik også hvordan jeg reagerede på gamle kornsorter i forhold til nye og hurtigtvoksende sorter.
Resultatet var slående – det var nøjagtigt det samme som med det langtidshævet brød.

Så nu bager jeg kun brød som er langtidshævet, bagt på surdej og med gamle kornsorter. Det fungere fantastisk for mig, og mon dog ikke det ville fungere for andre også?

Min egne hjemmestriket teori er generelt set at vi mennesker ikke er så gode til at omsætte gærbrød i vores tarmsystem. Mit råd til alle er at man bør spise meget mere langtidshævet surdejsbrød, og brød der er bagt på gamle kornsorter.

Som udgangspunkt bruger jeg kornsorter som er dyrket i norden, da jeg også i min jagt på sund ost tænker på hvor langt varerne skal fragtes (CO2).

Her er en beskrivelse af de kornsorter jeg bruger:

Dalarhvede:
Som navnet antyder, kommer denne hvedesort fra Dalarner i Sverige.
Dalarhveden er en sort som udmærker sig ved et højt jarn og magnesium indhold.

Dalarhveden produceres af Aurion i Nordjylland.

Svedjerug:
Svedjerug er en gammel nordis kornsort. Den blev dyrket i Skandinavien for 300 år siden, da man praktiserede svedjebrug i skovene i Norge, Sverige og Finland. Skovområder blev brændt for at gøre plads til dyrkningen- deraf navnet svejdrug.
Rugen kom oprindeligt fra højlandet i fra centralasien.
Rugen vokser bedst ved lidt kulde og derfor er den velegnet på vores bredegrader.
Svejderug har et højere næringsindhold end almindelig rug, både når det gælder protein og kostfibre.
Derfor er den også velegnet til menneser der har lidt træg mave.
Når jeg bruger den hele rug (kerne) ligger jeg den i blød dagen før bagningen, så er den blød og smidig når den sal i dejen.

Emmer:
Er nok en af de ældste kornsorter vi har i Danmark. Man ved med stor sansynlighed at grauballemandens sidste måltid har indeholdt Emmer.
Emmerflager er velegnet til grød grundet den lækre krydret smag.
Emmer har et lavt glutenindhold og egner sig derfor bedste sammen med andre kornsorter med et højere gluten indhold når det sal bruges til bagning.
Emmer er rig på protein og mineraler, så brug det endelig.

Enkorn:
Emmer har været dyret i Danmar så længe som Enkorn. 
Jeg desværre ikke kunnet tage et billede af da jeg ikke har mere på lager, men tro mig det er bestilt.
Enkorn er som Emmer ikke velgnet til at bruge til bagning uden andre kornsorter, da det også har et lavt grutenindhold.
Enkorn er rig på protein (ikke glutenholdige) og mineraler. Kan bruges som flager eller halve korn i grød eller som mysli.
Smagen er rund og fyldig.

Rugmel:
Den almindelige kendte rug bruger jeg også som et suplement i mit rugbrød. Det giver et let og luftigt brød.
Dens ernæringsindhold er dog ikke så højt som Svedjerugens.


Ølandshvede:
Ølandshveden var den første kornsort jeg eksperimenterede med og med gode reslutater for min mave. Derfor indgår den stadig i min melbeholdning.
Jeg bruger denne hvede når jeg laver en sovsejævning (blot den fintvalset).
Som navnet angiver stammer kornsorten fra Øland i Sverige. Dog er det lidt sjovt at mange svenskere ikke kender kornsorten.
Ølandshveden giver brødet en nøddeagtig smag og gør brødet luftigt.
Er rig på protein.

En fordel kan være at købe hele korn og selv male dem, da man får mere for sine penge.
Kornmøller kan købes for en relativ billig penge. Og kan bruges til mange forsellige ting- så som at lave sin egen mysli af kornsorter

Nye melforsyninger er kommet hjem

Mange spørger sikkert sig selv om hvorfor en husmoder skriver så meget om noget så simpelt som melsorter.

Svaret er lige så simpelt.

Det er fordi en husmoder sætter sin families og egen sundhed i højsæde. Det stor betydning for mig at jeg ved at familien får noget godt, sundt og nærrigt at spise. 

Og jeg syntes bestemt at mine studier og iagtagelser bør komme ud i verden, så andre kan få gavn af min viden.

Og så mener jeg bestemt også at I som læsere bør vide at det at bage et “ordentligt brød” ikke er svært, men så absolut heller ikke venstrehåndsarbejde.

Mine brødforme- bare et udpluk