Forleden fik jeg varer fra min børstenbinder- Det er altid så godt at få nye børster, fra et sted hvor man ved at produkterne er fremstillet under ordentlige forhold, og at de er fremstillet i Danmark.
Og så det bedste af det hele er at de er lavet af træ. børstehårerne er lavet af enten dyrehår eller af plantedele.
Derved sviner jeg ikke med plastik.
Hvis man går igennem mit hjem vil man se at vi forsøger at mindske brugen af plastik. Det var jo også det jeg var i Aftenshowet på DR TV at fortælle om.
Min børstenbinder bor på Bornholm og har en hjemmeside som du er mere end velkommen til at tjekke ud.
www.bornholmerboersten.dk
Her vil du også få flere oplysninger om hvad de forskellige børster er lavet af.
Jeg har i tidligere indlæg skrevet om min opvaskebørste, som også er fra Bornholmerbørsten I indlægget fortæller jeg om hvor mange år børsten har holdt.
Jeg er nu efter 5. år igang med nummer 2 børste og den første lever endnu, men den er dekrederet til værkstedsbørste.
Jeg skal om ikke så længe skifte hoved på min nuværende børste. Derfor kan du se et børstehoved ligge på bordet.
Mange vil sikkert undre sig over den lange holdbarhed på opvaskebørsten, og tænke hvad med bakterierne i børsten.
Dertil kan jeg kun svare at børsten bliver kogt af jævnligt, og når vi vasker op her på gården er det i rigtig varmt vand.
Jeg bør nok tilføje at vi ikke har opvaskemaskine, så børsten bliver flittigt brugt.
0 kommentarer