Sandkagen og høstgudstjenesten.

af okt 3, 2018Årets gang, Madopskrifter0 Kommentarer

Hvis du har læst det forrige indlæg her på bloggen, ved du at jeg var spændt på om hvorvidt sandkagen, jeg havde bagt i brændekomfuret, blev god eller ej.
Og det gjorde den.
Kagen skulle med til vores høstgudstjeneste hvor der efterfølgende var salg af kaffe, kage og mange andre skønne sponsor gaver.

billede af sponsorgaver

billede af kaffe og kagebordet

På billedet af kagebordet kan min sandkage anes. Jeg er ked af at jeg ikke fik taget billeder af sandkagerne inden de blev spist, men sådan går det jo ind i mellem når en travl husmoder går i sving.
Mange syntes heldigvis de var blevet gode, så mon dog ikke jeg tør prøve lykken igen en anden gang?, det tror jeg.

Bort set fra det var det en rigtig god dag vi havde og der kom 3500,- i kasse. Penge som går til julehælp til fattige familier i vores pastorat. Jeg syntes det var flot at der kom så mange penge i kirkekassen.

Derudover syntes jeg også det bør nævnes at der var næsten 60 i kirke. Det er så flot at menigheden igen er begyndt at bruge vores kirker, og at støtte op om det sammenhold det skaber.
Jeg tror personligt at vores nye præst også har en del af skylden for at vi igen ser mange i vores kirker. Vores præst har nogle fantastiske prædikner, og alle er velkommen til at komme og hører ham.
Jeg må lige fortælle at der forrige søndag var næsten 30 i kirke til en ganske almindelig højmesse. Det mener husmoderen jo er helt fantastisk.

Så må jeg også slå et slag for at vi i vores pastorat har fået et rigtig godt aktivitetsudvalg op at stå. Det betyder så meget for et lille pastorat som vores at vi kan lave nogle gode aktivitet for alle mennesker.

Tak til alle jer der støtter op om det gode kirkelige arbejde.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere