Husmoderen har i sommerens løb haft besøg af svenske slægtninge, en canadisk ung kvinde som er vores datters veninde og familien fra Norge.
At jeg elsker at have gæster er vidst ingen hemmelighed.
Engang for mange år siden srev min mor i et fødselsdagskort til mig, citat:
” hos dig står døren altid åben, og enhver føler sig velkommen. Der er altid gæster i dit hjem og det ses på dig at du elsker det”.
De ord er så sande som de er skrevet, og det er ord jeg aldrig glemmer, for det er præcis sådan jeg ønsker det skal være.
For en lille uges tid siden var det så at vi fik dejligt besøg af min grand grand kusine fra Sverige. Hendes oldefar og min oldemor var søskende og de kom fra Småland i Sverige. Ja nærmer betegnet fra den nordligste del af Blekinge.
Jeg har været forbi den gård hvor min oldemor blev født og forbi kirken hvor hun blev døbt og konfirmeret. Det er sjovt og underligt på samme tid at stå der hvor hun stod for over 100 år siden.
Min oldemor rejste til Falster i Danmark som 16 årige. Hun kom til at arbejd på Holgershåb (gods) og der mødte hun min oldefar. De blev gift og sammen fik de 11 børn, hvoraf min farfar var nummer otte (Ejler Otto(= nr. otto i flokken) Didriksen)
I 1970 var der nogle af vores slægtninge der tog kontakt til den Svenske og Norske ( 1 bror til vores oldeforældre rejste til Norge og en anden rejste til Stockholm. De var børn 5 i alt) del af familien og en familiefest blev sat i værk. Den fest holdes stadig hvert andet år på skift Danmark, Norge Sverige
Min Grandkusine og jeg blev i vores barndomsår penneveninder og mistede så kontakten til hinanden i vores ungdomsår.
For 16 år siden arrangerede en af vores ældre slægtninge en telefonsamtale mellem os igen og så har vi været i kontakt lige siden.
Min grand grand kusine hedder Kerstin Hun er gift med Roger og sammen har de sønnerne David og Emil. David og Emil er således 3* grand fætre til mine børn.
 |
| Katrine (vores datter) og Kerstin |
Som det ses på billederne er Kerstin også glad for håndarbejde. I skulle se nogle af de kreationer hun har lavet gennem tiderne.
Kerstin væver, broderer, syr og strikker.
Faktisk er det så heldigt at du kan se noget af det hun har lavet på denne blog.
www.minapyssel-kerstin.blogspot.com
 |
| Kerstin med sin mand Roger |
Jeg tror at du, kære læser, du vil opdage hvor meget vi egentlig har tilfælles ved at besøge denne blog.
Det er sjovt men også lidt fasinerende at slægtninge, der egentlig ikke har haft kontakt i mange år, og som er beslægtet så langt ude som vi er, kan have så ens interesser.
Ja nu vi er ved Slægten, så har Kerstins mor, Siv, også hæklet de smukkeste tæpper, flakoner, duge og meget meget mere.
Jeg elsker at besøg dem alle i Sverige og blive inspireret af dem.
Kort sagt så holder jeg meget at mine svenske aner og det vi nu har sammen.
 |
| Joe og vores datter Sofie |
På billedet oven for ser du først for Joanna (Joe), sammen med vores Sofie. Joanna er en Canadisk ung kvinde hvis mor er dansk. Joanna studere i Danmark, men skal desværre snart til London og studere videre.
Joanna kan ikke dansk, så husmoderen fik endnu engang lejlighed til at får støvet sine sprogfærdigheder af. Det gik jo meget godt. Jeg har jo øvet lidt, for min nieches kæreste er fra England og kan heller ikke dansk.
Nå men nu tilbage til. Joanna er en fantastisk skøn kvinde. Hun er fuld af livsglæde, og hun håbede på at hun måtte komme igen på visit på Egegaarden. Og selvfølgelig må hun da det.
Alle er da velkommen til Egegaarden.
 |
| Mens vi venter på maden, min søster, svoger og deres børn |
Den dag vi fik besøg fra det store udland skal jeg jo lige huske at sige, min svoger er fra Norge. Så man kan jo næsten sige at vi var helt internationale den dag. Canada, Sverige, Norge og Danmark
Hvad middagen bestod af den dag vi fik visit fra det store udland, vil jeg skrive om en anden dag. For det er en fortælling for sig.
Tack kära fyrmänning för dina snälla ord. Som du säger så är du en välkomnande människa och man känner man sig alltid som hemma hos er. Var gång vi kommer till Köpenhamn på vägen hem så längtar jag tillbaka. Tack vare bloggar och andra sociala medier kan vi lättare hålla kontakt och jag ser det som omöjligt att vi tappar kontakten igen någonsin.
Hälsa familjen. Kramar från oss alla