Mens jeg til morgen ventede på mit lille barnebarn, fandt jeg tid til fordybelse og ro. Det er skønt når jeg engang i blandt finder tid til at jeg kan gå ind i mig selv og få tankerne på gled.

Der var ingen lyde fra hverken radio eller TV der forstyrede mig. Kun min mormors gamle ur som med sin tikken nærmest virker terapeutisk.

Et stemningsbillede fra min morgen

Ude fra køkkenet høres en knitren fra det gamle brændekomfur, som jeg altid tænder op i når jeg står op.
Det gør jeg fordi jeg skal lave havregrød til morgenmad, og ofte skal jeg, efterfølgnede, bage familiens levebrød. Der går jo meget til når man er i besiddelse af en teenager- dreng, og en mand der arbejder med fysisk arbejde.
De 2 før-omtalte mandfolk er dog pt. smidtet med en voldsom mande-influenza, men trods det skal der jo noget i kroppen, og derfor slipper jeg ikke for havregrøden.
Og jeg, tja jeg render nu rundt som en anden Florance Nightingale, med varme grødomslag, kolde klude, termometer, vand o. a. grundlæggende sygepleje.

Med ønske om en god og velsignet dag til jer alle her fra Egegaarden.