Hvordan får man råd til at den ene part går hjemme og passer hus og børn? Det hurtige svar er “sæt tæring efter næring”. Men det kræver vidst også en lidt dyberer forklaring.
Spørgsmålet fik jeg stillet her forleden dag af en ung kvinde, som gerne ville blive til noget her i livet. Hendes store ønske var at have muligheden for at kunne være i hjemmet når hun engang fik børn.
Spørgsmålet fik mig til at gå i tænkeboks, for hvordan får man forklaret på en enkelt måde at det godt kan lade sig gøre, hvis blot man tænker sig om og bruger sin penge med største omhu.

For os har det ikke altid været let at få pengene til at slå til, men det er gået.Men kun fordi vi har villet det. Og fordi vi har den overbevisning at det er det der er bedst for familielivet

At planlægge et familieliv hvor den ene part er hjemmegående handler først og fremmest om prioritering. Man skal gøre sig helt klar på hvilke værdier man ligger vægt på og så handle ud fra det man beslutter sig for.

Hvordan kan man så gøre det?
Herunder forsøger jeg at skitsere mine råd i punkt form.

1) Stift aldrig gæld andet end til huskøb
-stift ikke gæld i ung alder, og da slet ikke til bil (det er og bliver den dårligste investering man kan foretage).

2) Når man skal købe sit hus/lejlighed er det en fordel man finder det sted man mener man kan bo resten af sin tid. Det er dyrt at flytte.
Jeg vil anbefale at man køber noget på tvangsauktion. Derved kan man få et godt og billigt hus/lejlighed for få penge.

Således kan et budget komme til at se ud for en familie med kun én mindstelønindkomst (årsindkomst 258.000 kr)

Brutto løn: 21.500,- pr. mdr.
Skat:            7.000,-
rest             14.500,- pr. mdr. til udbetaling

Budget 1                                                                                    
HUS
afdrag på hus:     4600
ejedomsskat        350 (varierer)
forsikring            375 (brand)
forsikirng            170(indbo)
strøm                   1000
vand                    720
varme                 1500
ialt                      8715

BIL
afdrag                 
forsikirng            210
vægtafg.              420
Ialt                      3130

MEDIER
Tv
internet              1500
telefon
ialt                     1500

BØRN:
institution          4000
firtidsinteresser   100
ialt                    4100

udgifter ialt 
pr. mdr.          17445     


Forklaringer til budget 1:

Huslån på et hus til 1 mill.:
mdr.ydelse før skat på et oblikationslån (2%)
Jeg har ikke inddraget penge til vedligehold af bolig fordi det varierer fra boligtype til boligtype. Men det bør medregnes når man ligger et budget.

Hvis man vil siide billigere end i et hus til 1 mill. kan det sagtens lade sig gøre.
Man kan finde et billigt hus på tvangsauktion, og hvis man er ferm med sine hænder og kan renovere et hus efterhånden som man får råd, så er der mange penge at spare.

Børne institution:
Mange har deres børn i institution i dag. Årsagerne kan være at de føler at børnene har bedst af det, fordi de skal socialiseres. Og så er der dem der føler sig presset til det fra samfundets side. Derfor har jeg valgt at tage den med i budgettet.
Er absolut ikke en nødvendighed og kan spares helt væk når den ene vælger at være hjemme.
I budgettet er der afsat en ydelse som svare til 2 børnehavebørn. Institutionen er dyrer hvis børnene er i vuggestue eller dagpleje

Bil
der skal beregnes et brændstofforbrug som jeg har valt ikke at tage med da det er meget individuelt. Derudover kommer der udgifter til mekaniker mm.
Bil kan undværes hvis den ene part går hjemme. Det der er afgørende her er hvor man bor i forhold til arbejde.

Medier
variere også efter hvilke tvpakker der vælges, og hvilket selskab man har. Men udbyderne kan presses på prisen. Og her er det også et sted der kan spares penge hvis man vælger at den ene part skal gå hjemme.

Jeg ved at der sagtens kan fyldes mere ind i det ovenforstående budget, men jeg har valgt at tage de mest almindelig udgifter for at skitsere hvor mange penge der skal til for at få råd til at betale de mest almindelige udgifter.
Budgetter skal blot ses som et udkast, og give en forståelse for hvor vigtigt det er at have tjek på økonmien.

I det ovenfor stående budget fremgår det tydeligt at der er et stort underskud hver måned. Det giver IKK PLADS til leveomkostninger,mekanikerregninger, vedlighold til huset, øvrige aktiviteter. Der er et underskud på -2945,- kroner.
regnstykke
løninkomst   14.500
udgifter        17445
underskud    -2945

Nedenfor vil jeg forsøge at redegører for hvordan et budget kan se ud hvis den ene part er hjemmegående, og daginstitutionen er bortfaldet, huslånet er mindre (pris på hus 2-300.000,00 kr.) og bilen er sparet væk.
Indtægten er den samme som på budget 1.

Budget 2

HUS
afdrag på hus:     3400
ejedomsskat        350 (varierer)
forsikring            375 (brand)
forsikirng            170(indbo)
strøm                   1000
vand                    720
varme                 1500
ialt                     7515

BIL

MEDIER
Tv
internet              1500
telefon
ialt                     1500

BØRN:
fritidsaktiviter     100
ialt                     100

udgifter ialt 
pr. mdr.         9115

Regnestykke
lønindkomst 14500
udgifter           9115
overskud       5385   

På budget 2 kan det med nød og næppe lade sig gøre at overleve, ommen det bliver stramt. Der kan i budget 2 godt spares yderligere på medieposten.
Deruover er det vigtigt at forstå at budgetterne er lavet ud fra en mindsteløn. Det er dog de færreste der får den.
Har man en håndværkeruddannelse vil lønnen være omkring 350-400.000 kr pr år. hvilket vil give en nettoløn på ca.19.000-22.000 pr. mdr. Det er 5-7000 kr. mere om måneden.
Det vil dermed betyde at der vil være råd til en bil der vel at mærke er købt kontant, og der vil også være lidt luft til at kunne spare op og til vedlighold af hus/lejlighed
Endvidere er det vigtigt at se på hvilke hulånetype der er den billigste. Jeg har i mit eksempel valgt det mest sikre, men absolut ikke det billigste, sådan som renten er nu.
Valg af lånetype har i den grad betydning for hvormeget man få udbetalt at sin løn hver måned. (fradrag).

Tallene i budgetterne er fundet på BRF, SEAS-NVE, Yousee, og er en blot en beregning og kan variere.

Sådan gør vi:
1) fundet et billigt hus
2) har ingen billån
3) lever yderst sparsommeligt i hverdagen
4) køber ikke slik, nutella, pålægschokolade, kort sagt vi køber det der er nødvendigt og ikke andet (aldrig fredagsslik, men i stedetet frugtbord eller et ostebord.Det rækker i flere dage og så er det sundere)
5) bruger ikke unødigt penge
6) kører efter den devise at når du bruger 100,- skal du tjene 200,-. Det afholder os fra fristelser.
7) køber vaskenødder (vaskemiddel til tøjvask). Det koster 170,- for 1 kg. og der er til 1 års forbrug.
8) køber ikke køkkenrulle. Vi bruger karklude.
9) køber sjældent plastik poser, folie, film mm., der er ikke nogen grund til det. Vi bruger      opbevaringsbokse i stedet. De kan anvendes mange gange over mange år.
10) kører ikke i vores bil uden det er aller højst nødvendigt.
11) forhandler med teleselskaber om prisen på telefoni, tv og internet, og splider dem ud mod hinanden.
12) tjekker alle regninger inden de betales. Der er mange penge at hente her. For der snydes meget, om det er bevidst eller ej, det ved jeg ikke men der snydes kan I tro. Den sidste jeg tog i at snyde var for et beløb på 1200 kr.

Jeg ønsker jer god læseløst, og der vil komme flere spareråd i de kommende indlæg.