Det simple liv, derfor er det så vigtigt

af mar 17, 2015Familieliv0 Kommentarer

Inspirationen til dette indlæg fik jeg fra henholdsvis en artikel i Kristligt Dagblad, om det at være nærværende , og fra mine børn.
Artiklen underbygger netop det liv vi forsøger at leve, og vores terminologi om det at være hjemmegående/arbejdende
Det simple liv er det liv vi forsøger at leve, og det liv vi valgte at leve da vi besluttede at jeg skulle være hjemme og arbejde i hjemmet.
Med i kølvandet på vores beslutning fik vi en stor gevinst som vi ikke havde tænkt over. Det var at vi nu bedre var i stand til at være sammen med vores børn.  Lærer dem ting helt fra bunden, tage hånd om de problemer der end måtte være, og have overskud til dem og hinanden. Kort sagt vi blev mere nærværende.
Jeg skulle mene at man godt kan sige, vi er stået af ræset og følger ikke med i den hurtige udvikling som forekommer i dag. Vi interessere os vel nærmere for de nære ting, så som vores børn og vores medmennesker.
For at vi har kunnet finde råd til at træffe den beslutning har vi været nød til at skære ned på mange ting. Vi har måtte lære vores børn at man ikke bliver lykkeligere af at eje det sidste nye teknologi eller at vi har måtte være sammen på en måde som ikke har kostet os penge. Men vi har aldrig manglet noget

Vores nu voksne børn takker os, i dag, for den opvækst de har fået. Vi har begge et tæt og stærkt forhold til alle vores 4 børn.
Når de i dag har brug for os så er vi der for dem, ligesom mine bedste forældre var der for mig og mine forældre. Jeg tror godt jeg kan sige at missionen er lykkedes, men den er ikke slut for den vil, forhåbentlig,  fortsætte ind i de næste generationer.

I følge artiklen i Kristligt Dagblad mener mange unge mellem 15-25 år at nærværende forældre kan forebygge mistrivsel (Kristligt dagblad, “hvorfor er det så svært at være nærværende?” , 6. februar 2015). Den udtalelse fra de unge er en vigtig information til os forældre og vi skal tage den alvorligt.

Jeg har vundet.
Jeg har vundet en gevinst som nok er bedre end at vinde i lotto, nemlig den at mine dejlige børn trives og har det godt indbyrdes, med os og er ved at komme godt i vej.
Og så er jeg sluppet af med stress symptomer for længst.

Mit råd:
Gear ned
Lev det simple liv
Skru ned for ambitionsniveauet
Vær nærværende i nuet
Brems teknologien i dit hjem (tillad spille konsoller, men begræns det og hiv i stedet et bræt spil frem. Du er sikkert verdens dummeste forældre når du gør det, men barnet vil takke dig for det senere i livet).
Brug ikke penge på unødige ting. Tænk mere på simpel overlevelse.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere