Hørren har med sine lange stærke fibre mange god anvendelsesmuligheder. Og så er den sund for naturen.

Vidste I det her om hørren?

• fibrene er så stærke at fiskerne i gamle dage brugte hørgarn til at binde garn med
• fibrene kan absobere 50% mere af sin vægt inden den føles våd
• fibrene tørre hurtigt
• når fibrene blive våde bliver de stærkere (passer meget godt til fiskegarn)
• hele planten kan anvendes ( der er intet tilbage )
• hørfibrene har et glat ydre, hvilket gør hørklædet mere smudsafvisende
• Hørduge har en fin glans (hørrens glatte overflade) og er nem at få fin og blød ved koldrulning (en god ide at bruge et mangelbræt hvis man ikke har en rulle)
• brandslanger er omgivet af hørfibre, da de køler og ikke antænder så let
• Hørolie kan bruges som impregnering på klæder
• før brugte man hørlerred til sejldug, da det er stærkt og ved impregnering med olien også er vandafvisende.
• optager som alle andre planter CO2 og omdanner det til ilt som vi skal bruge
• hørren kan bruges til papirfremstilling

Hele planten bruges

Det punkt hvor jeg skriver at hele planten kan bruges, kræver vidst en lidt dybere forklaring. De øvrige tænker jeg tale for sig selv.

Lad os starte ved såningen, og såsæden.

Frøene kan spises om de ikke bliver plantet. Dog er det ikke godt at få for mange af dem for der er lidt østrogenlignende stof i. Til kvinder i overgangsalderen er det fint med lidt mere indtag end ellers. Frøene er gode til at modvirke træg mave.

De frø der ikke indtages kan plantes og op kommer den smukkeste plante som optager meget CO2

Når planten er høstet, rødnet og tørret, skal den forarbejdes så fibrene kan bruges. Under den proces er der mange plantedele som bliver til overs. De tørre plantedele kan bruges til strøgelse i hønsegården og hos grisene. Og væk var de.

blårgarn

Den grove blår

Inden man i forarbejdsningsprocessen kommer ind til de fine fibre, støder vi på blåren. Jeg du læste rigtigt blår- det er det vi anvender som fittings når vi skal tætne rør og vandhaner.

blåren kan også spindes til at lave reb af. Dog vævede man også med blårgarnet. Det blev brugt til hørsække (korn mel og meget andet)

I gamle dage var det de små piger der fik blåren til at øve sig i at spinde. Den fine hør var dog for fin til at de måtte øve med den.

Blår på rokken

Frøene fra den nye plante kan gemmes til næste års høst og resten forarbejdes således at fibrene bliver synlige og klar til at spinde garn af.

Alt efter hvor tykke fibrene er ( fibrenes tykkelse har noget med såningen at gøre. Det kan styres af os. Mere om det senere).

Den fine hør til sytråd

Er fibrene tynde og fine er det velegnet til at spinde sytråd af er de grove spindes der tykt garn. Mellem den tynde og tykke variant findes der mange forskellige tykkelser. Den blev spundet og ofte brugt til at væve det fineste linned (duge, lerred til serker (skjorter) mm.).

Hør til papir

Førhen blev de aflagte, slidte klæder henlagt til klude. De klude man ikke kunne bruge slogte man til papirmølleren. Deraf kunne han lave papir. Hørpapiret, eller rettere klædepapiret, for der var også andre typer klude med, blev brugt til indpakningspapir. Det var sjællendt det blev brugt til at skrive på.

På Møn kan man med fordel besøge Thiesens papirmølle for at se hvordan man fremstillede papir i gamle dage.

Vi kan lære meget

Set med mine øjne gribes miljøproblemet, vi har i dag, helt forkert an. Vi gør at for mange krumspring for at finde en løsning på at minimere forureningen. Det er som om vi er ved at forsøge at opfinde den dybe tallerken endnu en gang.

Se nu godt og grundigt på hørren. Ved at forstå at anvende den ville mange af vores miljøproblemer kunne løses med lethed.

Vi har nu engang fået nogle vindmøller (jeg bryder mig ikke om dem, men nu står de der). Kunne man ikke tilkoble en papir- fabrikation til dem?

Det samme gælder skætterierne – vi har hvad der skal til – ville det så ikke være nærliggende at begynde at dyrke hørren noget mere og blive selvforsynende i Danmark med indpakningspapir, stærkt reb og meget andet, i stedet for alt det plastik vi bruger?

Tænk alt det man har vidst i gamle dage. Det syntes til at vi i dag ikke ved ……ret meget. Vi er godt tåbelige ikke?