Soleima og Gurli venter sig

af apr 3, 2024Familieliv, Fremhævede indlæg, Have, Husholdning0 Kommentarer

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ser meget på dyrevelfærd, når vi vælger det kød vi skal spise.

De dyr vi har på den lille gård har det som blommen i et æg, det ved jo da alle.

Ved at man behandler sine dyr godt får man også kød der er mere velsmagende og lækkert. Samvittigheden har det også meget bedre når man sætter tænderne i kød fra et dyr som man ved har haft et godt liv.

Derfor har vi nu besluttet at vi vil øge besætningen med 2 grise. 

Soleima og Gurlig

Forleden var vi på barselsvisit hos Alex, som er den lykkelige ejer af Soleima og Gurlig. Soleima og Gurli er to søer ( 1 so, 2 søer) som skal fare (grisen fare når den føder)lige om lidt. Vi fik lov til at komme forbi for at besigtige soen, for at se om det er den størrelse gris vi kiggede efter, og det var det bestemt. Det var nærmest kærlighed ved første blik.

I indhegningen ved siden af gik farmand og han var noget af det sødeste væsen. Han blev kløet bag øret og skrubbet på ryggen af os. Nøj han var skøn.

Klargøring til faring

De to damer var så søde og kælne at vi faldt pladsk for dem, men nu er sagen jo den at det ikke er dem vi skal have- næ for de gemmer på en hemmelighed i maverne- de skal have smågrise.

Ud af de pattegrise der kommer, skal vi have 2 søer.

De bliver født om et par uger og så går der ca 8 uger inden de er store nok til at komme til os. De skal går sammen med deres mødre, hvor de skal die så længe det er nødvendigt og så længe soen vil det.

Soleima og Gurlig var nu igang med at bygge rede og klargøre til deres kommende faring, i deres huse.

Se det er det man kalder dyrevelfærd.

Kultivering af haven

Da vores køkkenhave er smæk fyldt med gamle rødder og frø fra uønsket vækst, har vi i mange år kæmpet en ulige kamp mod ukrudet.

Vi stod i den situation at vi har indset at vi måtte gøre noget andet, for at kunne holde vores afgrøder bare nogenlunde fri af ukrudt.

Vi havde to valgmuligheder. Enten skulle vi sprøjte os ud af problemet, eller også skulle vi gøre alvor af de overvejelser vi har haft i mange år, nemlig det at få et par grissebasser.

Løsningen blev, som bekendt den sidste, hvilket er det sundeste og bedste for naturen.

Jeg tænker at vi jo kan kalde dem øko-kultivatorer. Grise kan med deres tryner mosle jorden op og spise alt hvad der er af rødder og andet godt. Derfor må de være øko- kultivatorer.

Flæskestegskursus

De små nye grisser skal på flæskestegskursus her på gården, og for at bestå den endelige prøve skal de skoles. Det bliver så sjovt.

Hvordan de bliver skolet og om de erfaringer vi gør os kommer I til at læse meget mere om her på bloggen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere