Nu da jeg har fundet ud af, at vævning lige er noget for mig, og at jeg kan finde ud af det. Har jeg besluttet at jeg vil væve stof til min egen egnsdragt.
Projekt “egnsdragt” er egentlig en idé jeg har tumlet med i mange år, men det der har afholdt mig for at få en syet var det økonomiske aspekt i det. Det er meget dyrt at få sådan en syet. Ikke at det er meget billigere at lave stoffet selv, for noget af garnet skal jeg købe – ulden har jeg selv spundet. Men det giver en vis tilfredsstillelse selv at have en finger med i hvert en slag på væven, designet og syningen.
Jeg har spurgt min mor om hun vil sy dragten, for den skal håndsyes. Egnsdragter har ikke set skyggen af en symaskine.
For at finde det rette mønster, har jeg allieret mig med museet Falsters minder i Nykøbing F. De har været så søde at vise mig de dragter de har liggende på arkivet. På nuværende tidspunkt har jeg set nogle af dem, men der er flere i gemmerne jeg skal ned og se på.
Det er ret spændende at se og mærke de fine gamle dragter. Det er som om man får et vingesus og kommer tilbage i historien når man står over for de smukke tekstiler.
På billederne ovenfor ses de smukke broderier, som hedder Falsterbroderier. Det er absolut ikke det samme som Hedebobroderier. Disse broderier er mest set på dragter fra Nordfalster. Så dem skal jeg lære at sy på et tidspunkt.
På billederne med skørt og bul, kan man se at jeg her har brugt det samme skørt, men har lagt forskellige bul ved. Fra egnsdragtens begyndelse havde man ofte bul og skørt i samme mønster, men senere gik man over til at have forskellige mønstre på under og over del. Det formodes at, når delene blev slidte, så brugte man det man nu engang havde i gemmerne til at sy noget nyt af.
Se det er en tankegang jeg godt kan lide, og det kunne vi godt lærer noget af.
Under yderskørtet havde man et underskørt. Begge skørter er lavet i tætvævet uld, præcis som bul.
 |
| Bul |
 |
| Bul |
 |
| Groftvævet bul. Det menes at det nok har været fra en Kvinde som ikke har haft råd til at få den vævet hos en væver. |
Billederne viser flere forskellige bul´er.
På billedet neden for ses det man, i fagsproget, kalder for mamelukker. Det er i den her sammenhæng ærmer der sidder over et ærme som vi i dag forstår ved skåneærmer- Kirsten Hyttemayer har ikke levet forgæves.
Mamelukkerne er ofte lavet i silkestof, men ses dog også i almindeligt bomuld. Det tænkes at det nok har noget med om man var fra overklassen mellemklassen. De helt fattige havde ikke så fine dragter, hvis de havde nogen var det fremstillet af det dårligste materiale.
 |
| Mamelukker |
Når man skal have en sådan dragt som min, skal man også have en nattrøje også kaldet en stjernetrøje. Det var den man havde på i hverdagen. Den er strikket på meget tynde pinde og i meget tyndt garn. Derefter er de valket (filtet), så de blev helt tætte. Derved kunne man bedre holde varmen.
Jeg har valgt at strikke min i et mønster som oprindeligt er fra Nr. Kirkeby på Falster. Nr. Kirkeby er en lille bitte landsby som ligger ca. 2 kilometer fra mit barndomshjem. Så kan jeg da ikke komme tættere på.
De falstrinske nattrøjer er i sær kendt for de stjerner der er der strikket på. På min vil der være stjerner oppe ved skulderne og på ærmerne. Det er sikkert meget velovervejet af de som for mange år siden har lavet mønstret. Det er nemlig det der er synligt for andre mennesker. Det nederste er gemt væk under skørt, bul og forklæde.
Nattrøjerne var forskellige at mønster og udarbejdelse, for det var den enkelte strikker der selv designet sin egen trøje. Det var og er stadig et flot stykke arbejde, som vi desværre har gemt og glemt.
Nattrøjen havde man på i dagligdagen, mens man ved festlige lejligheder havde en serk (skjorte), hvorpå der var broderet de fineste Falsterbroderier (se ovenfor).
Trøjerne blev strikket i ufarvet uldgarn, fordi de det var nemmere at se til. Vi skal jo huske på at de ikke havde noget elektrisk lys, og strikketøjet var meget småt og fint arbejde. Trøjerne blev efterfølgende farvet- ofte i en meget mørkegrøn farve. De kaldte den sort grøn.
Nu når jeg sidder og arbejder med min nattrøje er det svært for mig at se arbejdet selv ved højlys dag. Jeg strikker den nemlig i en meget mørkegrøn garn.
Strømperne skal også strikkes, men det ser jeg ikke som den store udfordring, da de på kvindedragten ikke nødvendigvis behøver at være fine i mønstret.
Strømperne har jeg slet ikke arbejdet med endnu, så dem må jeg vise jer på et senere tidspunkt.
Hele projektet kommer til at foregå i samarbejde med Møns vævehus, Falsters minder og min mor.
Jeg skal sideløbende med projektet, dog stadig sørge for at beg familiens brød, forberede julen, holde hus, og meget andet.
Men spændende bliver det, og du kan jo følge med i projektet her på siden om du vil.
En stor tak til Lene Tønder -historiker, Falsters minder, Kirsten -Syteknisk ekspertise, Lis – medhjælper, Gitte Nordstrøm – væver fra Møns Vævehus.
Er der noget nyt om projekt egnsdragt? Det ser rigtig spændende ud 🙂
Kære Christine
Nej desværre ikke endnu, men mon ikke jeg skal på visit på Lolland-falsters museum efter påske, hvis de altså har åbent.
jeg håber at jeg snart kan komme videre med det projekt, som nu er blevet udskudt 1 år.
Lige så snart jeg ved mere, skriver jeg om det her på bloggen. 🙂
Jeg glæder mig til at følge med 😊
Jeg har selv planer om et lignende projekt – dog med inspiration fra to egne, da min familie stammer fra både Vendsyssel og Tåsinge. Men tålmodighed er vist en dyd i den slags projekter. Jeg kan ikke væve selv, så må vente lidt endnu indtil ham der skal væve for mig har mulighed for det. Jeg havde også et ønske om en stjernetrøje, men ak selvom min mor ellers er en habil strikker så må vi vist se os besejret af opskriften.
Kære Christine
Jeg ved ikke om du har set det, men vi er nu i gang med projektet og drager snart på højskole for at lære mere om hvordan man nu syr de her dragter.
Jeg er ved at sætte væv op til væve prøve til min bul og skørt.
Jeg håber du ser med her på bloggen.
De bedste hilsner
Husmoderen, Berit