Jeg har, kva vore måde at leve på, læst meget om hvordan de levede i meget gamle dage. Af den vej har jeg virkelig fået forståelse for hvor vigtig bierne var for folk og fæ tilbage i tiden.
Fra bierne får vi bestøvet vore frugttræer og blomster. Vi får honning, som man brugte som sødemiddel inden sukkerroen kom til landet. Fra bierne får vi også bivoks, som man brugte til at lave lys, sæber og cremer af. Når man producerede lys brugte man foruden bivoks, også tælle- det vil sige talg (fedt) fra får.
Den lærdom har vi her på gaarden tager til os og lært meget af. Derfor kan vi nu lave vore egne cremer og sæber. Det gør at vi spare mange penge på indkøb af dette, fordi sæberne og cremerne er meget drøje i brug.
Den shampoo vi bruger er dog fremstillet af honning og er lavet på Møn. Når man vasker hår med den shampoo, skal man til et langt hår kun bruge det der er svarende til en lillefingernegl og vaske håret 2 gange. Derved får vi et blødt og lækkert hår.
Sæben, der ligger foran på billedet, er lavet af gedemælk, kokosolie, lavendelolie, bivoks og rapsolie.
Her ses vore hånddyppet bivokslys og en honning.
Og den gode creme lavet af olier, bivoks med lavendelduft.
Mange af de produkter vi laver her på gaarden, tager langtid at lave. Det vil sige at processen kan til tider godt være langsommelig, men selve fremstillingen går hurtigt. Det er så bare lige det her med at få husmoderen i gang, der kan knibe, for hun har faktisk meget at se til.
opskrifter på sæber og cremer kan du finde ved at søge på bloggens forside.
0 kommentarer