Når man som os har valgt at leve for én indtægt, må man tænke kreativt og anderledes.
Dog er det ikke svært for os, fordi vi begge har set og oplevet hvordan mange ting kørte i gamle dage, altså da vi var børn.
Dengang gik det hele ikke så stærkt, og der var ligesom mere fokus på de ting man nu skulle gøre- der var ikke så meget “pjat” om jeg så må sige.
Når jeg skal på indkøb er det nøje planlagt.
Først og fremmest er det én fast dag i ugen. Dosmersedlen er skrevet og cyklen er pumpet, så afsted det går.
Ja nemlig, vi starter først med at anskue befordringsmidlet- her ligger der første besparelse nemlig. Jeg pumper jernhesten og spænder cykelvognen for. Derudaf det går med håret blafrende bagud.
 |
| Mit kørertøj |
Når man cykler for at komme til sin købmand, så får man 6 ting på én gang, nemlig:
-Motion
-Frisk luft
-Mærket og set naturen
-Håret blæst igennem
-Humøret stiger
-og, sidst men ikke mindst – handlet
Det tager ikke længere tid at cykle til købmanden end det gør at kører, så det er ingen undskyldning at man ikke har tid til at cykle.
Er der nogen der siger anderledes- er de fulde af løgn, og smadder misundelige over at du kan tage dig sammen til at svinge dig i sadlen.
Når så befordringsmidlet er klart, så pakker man cykeltaskerne med pengepung og dosmerseddel, som man møjsommeligt har skrevet med sine små tykke pølser.
Og så er det at sige farvel til hundene og så afsted det går over stok og sten- man husker naturligvis hjelmen og lygteføringen må også være korrekt, såfremt vejret er således at der er nedsat sigtbarhed.
Bum bum og vupti, så er du hjemme igen.
 |
| vore ugeindkøb |
Når vi handler er det kun det absolut nødvendigste vi køber. Der kommer ALDRIG en kage, chokolade, chips eller slik ned i vognen. Det er ganske unødvendt og så koster det også penge som jeg så kan spare.
Som de fleste af jer ved så handler vi kun ind hos købmanden i vore by. Det er vigtigt at vi, som bor i de små landsbyer, sørger for at holde sammen på de sidste handlende vi har tilbage.
Det skulle jo gerne være sådan at når jeg bliver gammel, at jeg nemt kan komme til indkøbsmuligheder.
Dernæst spare vi penge ved ikke at skulle til en større by, og som det er for os, ville jeg skulle med offentlige transport. Det ville også være et slæb, og jeg ville slide unødigt på kroppen.
0 kommentarer