Hindbærcreme

af jun 29, 2020Madopskrifter2 Kommentarer

Kære Læsere

Kan I huske da jeg skrev i et indlæg at I måtte få vore opskrift på hindbærcreme, når tiden var inde for hindbær.
Det er præcis nu de første hindbær sidder på vore buske, så nu går det stærkt de kommende dage med modningen af bær. Det er bare med at være der med det samme, eller tager fuglene dem alle.
De første hindbær
Det er ikke mange bær, men de er dér og det er husmoderen også. Her er der lig nok til at jeg kan lave en portion hindbærcreme.
Hindbærcreme:
50 gr. hindbær friske eller frosne bær.
3 dl. fløde (eller 1,5 dl fløde og 1,5 dl. græsk yoghurt, hvis cremen ønskes lidt lettere)
2 spsk. flormelis
Fremgangsmåde:
pisk fløden til en let skum
Mos hindbær med flormelis og tilsæt den græske yoghurt, hvis den ønskes.
Rør bærrene i flødeskummen og lad den hvile lidt i køleskab til den skal serveres.
Serveringstips:
Cremen er velegnet til vaniljeis, eller til en chokoladekage.
Man kan også tilsætte 2 æggeblommer og lave en dejlig is.
Når jeg smager på bærrene mens jeg plukker, så er det for mg som at være tilbage i barndommen i min farmors køkkenhave.
Det er nogle dejlige minder jeg har derfra.
Håber I kan lide cremen 😉

2 Kommentarer

  1. Kirsten

    Det lyder rigtigt sommerligt…. i næste uge skal 4 børnebørn “ underholdes”, så hindbær/jordbærplukning står på programmet ….

    Svar
  2. Husmoder

    Det er bare så hyggeligt at være sammen med børnebørnene om at plukke bær. Det er præcis det jeg husker bedst fra min farmor og farfars gård og have. God fornøjelse til jer fra os på Egegaarden.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere