Nu er årets høst i fuld gang og der er travlhed på den lille gård. Husbonde går på job hver dag, så det er husmoderen der står for at få høsten i hus.
Fortiden er det ikke blot rødbederne der skal op og syltes, det er skam også gulerødderne der står for tur nu.
På billedet ovenfor ses ca 1/5 del af det vi har sået, så der er et stykke vej endnu inden jeg når til vejs ende. Det er ingen sag at klare forberedelsen af høsten såfremt man tager det i små bider. Der er intet der er mere overskuds-dræbende end at få en stor portion ind ad gangen som skal ordnes.
Så husmoderens råd er tag det i små bider, så går det så nemt.
Blancheringen
Inden gulerødderne kan fryses skal de, når de er skyllet og skåret i skiver eller stave, blancheres.
Det vil sige at de skal i kommes i kogende vand et par minutter.
Da jeg blanchere forholdsvis store portioner, går vandet ofte af kog når de kolde gulerødder kommes i, derfor blanchere jeg dem i 4-6 minutter.
Såfremt det er mindre portioner kan du nøjes med at koge dem i 2 minutter, men som beskrevet ovenfor, prøv dig frem. Der skal stadig være bid i dem.
Jeg bedømmer om de har fået nok ved at tage et stykke op og tester om konsistensen kogt men dog stadig lidt sprød. Hvis den er det så de blancheret og er klar til at tage op af vandet.
Når de er afkølet kommer jeg dem i poser og så er de klar fryseren.
 |
| Blancheret gulerødder |
Her går intet til spilde
Når jeg har gravet mine afgrøder op, det være sig gulerødder, kartofler, rødbeder mm., så får hønsene toppene, og de elsker det. Som belønning for det får vi de dejligste æg med en helt orangegul blomme. På den måde går der intet til spilde her på gården.
Det kan man godt kalde økologi, og mange flere mennesker burde leve sådan i dag. Det ville reducere vores affald gevaldigt, og vi ville slippe af med de store industrialiseret hønse-holds-farme (burhøns og deslige).
Det kan sagtens lade sig gøre også selv om man bor i byen eller i paracelhus.
 |
| Vore høns nyder godt af afskæringerne fra afgrøder |
Under krigen var det sådan at mange i de større byer havde hønse og grisehold på etageejendommens flade tage under besættelsen.
Det ved jeg nu ikke om jeg syntes er en god idé i dag, men genialt set med datidens øjne, og med den tid mangel på føde.
Ja selv kongehuset nød godt af at få kød fra dyr der var opvokset i København under besættelsen.
Tænk, at man forsøgte sig med at spise svaner (inden fredningen) og duer. Det blev aldrig en populær spise, fordi det ikke smagte godt.
(fra bogen “en husmoder i en besættelsestid”)
0 kommentarer