Egegaardens surdejsbrød

af Husmoderenmar 30, 2018Madopskrifter0 Kommentarer

Her er mit bud på et lækkert surdejsbrød. Som beskrevet i tidligere indlæg, har vores fordøjelsessystem ikke godt af for meget gær, så derfor er surdejsbrød et god alternativ for gæren. Som glutenallergiker, må jeg lytte meget til min mave og har fundet ud af at surdejsbrød, for mig, er det bedste.
Mange glutenallergikere kan tåle ølandshvede, derfor anvender jeg denne melsort, og det fungere fint.

Her får du opskriften på 2 brød
Til det her brød har jeg brugt følgende:

Surdej(laves 3-4 dage før anvendelse, da den skal arbejde)
1 spsk. sigtet ølandshvede
1 spsk. groft ølandshvede
1 lille klump gær på størrelse med en ært
Dette røres ud i liedt vand så det bliver let flyende

Stil dejen på køkkenbordet 3-4 dage inden den skal bruges i brøddejen. Rør i den 3-4 gange dagligt. Foder den med lidt (et drys) mel og vand fra tid til anden. Dejen vil begynde at lugte gæret og boble Når den gør det så har den den rigtig godt.

Vask dine hænder godt og grundigt før du begynder på brødene

Dej
1 portion surdej
2 dl. groft ølandshvede
sigtet ølandshvede til dejen er lind
1 liter lunken vand
en lille håndfuld salt.

fremgangsmåde:
Kom surdej, vand og salt i en bageskål og rør det godt rundt med en ske.
Lad det hvile i ca. 20 minutter.
Kom derefter det grove mel i og ælt det godt ud så der ikke er nogen klumper. Brug dine hænder, så har du mere føling med dejen.
Tilsæt nu det sigtet ølandshvede lidt ad gangen, til dejen slipper og er lind.

Sæt dejen i køleskabet i 24 timer, den skal hvile

Når dejen har hvilet tages den ud af køleskabet, lad den stå på køkkenbordet til den ikke virker køleskbas-kold længere. Nu skal den “lives op” med en gang æltning- brug dine næver og muskler, så bliver det bedst.
Del dejen i 2 og form dem til brød.
Stil brødene til hævning et lunt sted, til de er blevet dobbelt så store.
Tænd ovnen 225 grader
Bag brødene i en forvarmet ovn i 3- 5 min. (alt efter hvordan din ovn er). Hold øje med brødene, når det begynder at tage lidt farve skrues ned på 175 grader og bages nu videre i 30-45 min. (se til brødene jævnligt).

Lidt historie om surdejen

I gamle dage var det de unge piger der havde ansvaret for at familiens brød blev bagt. De havde også ansvaret for at passe på surdejen, for gik den tabt var det ikke altid at der var tid til at starte en ny op. Så måtte man lune lidt surdej hos naboen, og var der noget der var flovt, så var det når en ung pige skulle låne lidt surdej, for så var det jo fordi hun ikke havde passet sin surdej godt nok. Det var det samme som at være sløset.

Dovne brød og hvedekager

Hvis brødet, i gamle dage, ikke var æltet godt nok, kom der store lufthuller i, det kaldte man for “Dovne brød”. Ja, ordet dovne brød taler vel nærmest for sig selv, for når der var huller i brødet var det jo fordi den unge pige ikke havde æltet brødet godt nok.

Jeg tænker at de unge nok ikke har være meget anderledes end unge er i dag- nemlig at de har travlt med alt muligt andet end lige det de skal have travlt med.

I forgangne tider kaldte man hvedebrød og boller for hvedekage/kager. Det var skam ikke noget man fik hver dag. Det var en fin spise, fordi det kostede mere at fremstille, fordi melet skulle males finere. Derved blev melet dyrere og derfor var der ikke råd til at spise hvedekage/kager hverdag.

Helene Strange beskriver det så fint i hendes bog om Sværkeslægten. Vi befinder os i en situation hvor Morten Sværke har giftet sig med en bondepige af tvivlende herkomst, og hun behandler ikke Morten særligt pænt. Hun er doven og egoistisk “Bodil stod ude i spisekammeret og spiste af hvedekagerne, uden at de andre fik noget. Hvedekagerne skulle jo serveres ved højtider eller når der kom gæster. Det var ikke noget der passede Morten Sværke”.

Referencer:

Landbokvinden

Sværkeslægten af Helene Strange

0 kommentarer

Indsend en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

← Forrige indlæg Næste indlæg →