Dette indlæg skal ses som en følge af indlægget “hvordan får man råd”. Det bør også ses som en af de overvejelser som gik igennem vores hoved, da vi valgte at jeg skulle arbejde i hjemmet.

Det er meget dyrt at få sine børn passet i offentligt regi, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men hvad det reelt koster vil jeg forsøge at forklare i dette indlæg.
Det jeg ikke vil komme ind på er hvordan børnene har det med at komme i institution. Det er nemlig en anden historie. Og det vil jeg komme ind på i et andet indlæg.

Det offentlige betaler  2/3 dele af det den reelle pris for at have 1 barn i daginstitution. Det vil sige at hvis man har en forældrebetaling på 2500,- kr. pr. måned for at få sit barn passet i en offentlig institution, så koster det det offentlige yderligere 5000,- kr.
Derved bliver den oprigtige pris for 1 institutionsplads på 7500,- i alt, hvoraf egenbetalingen. Det er mange penge som fiser ud af kommunekassen hver måned. Dertil skal man jo tillægge de som har helt eller delvis friplads.

Det er mange penge for såvel forældre som for den kommunale kasse, og de penge kunne bruges bedre andre steder.
Privat: bedre råd til at den ene forældre er hjemme
Offentligt: at give vores børn en bedre skolegang og uddannelse
PENGENE FOSSER UD AF KASSEN

Men hvem skal så passe børnene kan man så spørge? Jo det skal vi da selv som forældre. Det må da tjene til alles bedste.

Og hvordan får man som forældre råd til at gå hjemme og passe sine egne dejlige børn?
Dertil kan jeg kun henvise til indlæg af den 29. juli 2017.

Jeg og min mand har klaret det i mange år og det er noget af det bedste vi har gjort for vores børn og vores samliv.
Her er ingen stress og jag.