Travlhed på gården

af maj 16, 2017Familieliv0 Kommentarer

Så erder gået 10 dage siden sidste indlæg. Det er længe, men grunden herfor er ret simpel og for mange også forståligt.
Sagen er den at vores yngste skud på stammen er blevet konfirmeret i søndags, og derfor har husmoderen haft travlt med at forberede den perfekte fest for konfirmanden, og det blev den perfekte fest. Det blev som han ønskede sig. Ja selv vejret viste sig fra den bedste side.

Vi var så heldige med det hele.

Festen blev holdt i Kvislemark forsamlingshus. Et forsamlingshus med sjæl og varme, og en historie om en tid der var engang. Det er jo lige i vores ånd, og derfor skulle det være dér. Mange gæster var også overrasket over at det lille hus kunne rumme så mange mennesker, men det kunne det
Maden havde vi arrangeret en kogekone til og den var bare så god.
Vi havde 3 serveringsdamer, som også klaret det fint, selv om de til tider havde lidt svært ved at følge med de sultne gæster.
Konfirmanden havde bestilt følgende menu:

Forret: Laks á la Egegården (finthakket rødløg, laks og dild blandet med cremefraishe og serveret på et ristet brød med 1 skive citron)
Hovedret: flæskesteg stegt som vildt
Dessert: jordbørgrød med fløde

Natmad: en pølsevogn med mange slags pølser.

Drikkevarerne havde vi købt hos vores skønne lokale købmand, som tog det retur som ikke var blevet brudt. (købmandsgården i Sandved).

Til en hver fest med stil bør der være en toastmaster. Det havde jeg også arrangeret, og hun klarede det så flot. Det er rart at man som værtspar kan slappe af når der er en anden der  “styre” festen og sørger for at alt klapper. Så tak til Bente Scheuer Knutsen for et flot og veludført arbejde.

Det var en vellykket dag.

Det kan varmt anbefales at leje dette forsamlingshus, som har kong Christian og dronning Alexandrine hængende på væggen.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere