Lutter idyl midt i sorgen

af maj 2, 2025Fremhævede indlæg0 Kommentarer

Midt i den store sorg vi har efter at have mistet, ikke bare min mor, men også min skoleveninde fornyelig, syntes vi dog at livet er dejligt. Se nu blot på dette billede af gæssene som går fredsommeligt rundt, og holder haven ren for ukrudt og insekter som kan være skadelige for vores afgrøder. Det er da dejligt.

Mens jeg nyder synet mindes jeg dem som ikke er her mere.

Men livet skal gå videre, og det kommer det også til for mig og min familie. Vi har jo gården som skal holdes igang.

Der er køkkenhaven som skal sås til, ellers bliver det meget dyrt at leve for os til vinter. Så er der ulden og høren der skal dyrkes og spindes. Dernæst er de jo brødet der skal bages og husholdningen der skal passes.

Det er rart at have noget at bryde sin hjerme med, når vi alle går med vores sorg. Arbejdet på gården er, for os, altafgørende for vores ve og vel.

Haven lige nu

Vi har nu fået sat alt kålen. Det være sig hvidkål, rødkål og rosenkål.

Vi mangler nu at sætte porrerne ud og få sået ærter, bønner,  gulerødder, spinat drueagurker og rødbeder.Tiden der er gået

 

Tiden der er gået

Da det er frygteligt længe siden jeg har fået skrevet indlæg, vil jeg lige fortælle at jeg bestemt ikke har hvilet på laurbærerne. Jeg har fået strikket en lille kåbe til min søsters barnebarn. Kåben passer så fint dukke Bodil, se bare her.

 

Se den lille kat

På billedet oven for ses Guffine. Hun ligger og slænger sig ved brændestakken i haven. Det er idyllerisk. Det giver en indre ro at være på Egegaarden. Vi har spolet tiden helt tilbage til dengang der var tid til livet og hinanden.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.