Brændenælden en god plante

af maj 5, 2025Fremhævede indlæg0 Kommentarer

Mange har et noget stramt forhold til brændenælden. Den er, for os, en smuk brugbar og på mange måder gavnlig plante.

Til formiddag var jeg ude i mellem bygerne for at plukke lidt frisk brændenælde. Nogle af dem skal jeg tørre mens andre bliver brugt friske i sammenkogte retter, til supper eller anden for madlavning.

Det smager også godt med en brændenældesuppe, prøv selv at lave den.

Egegaardens brændenældesuppe

dagen før koges suppevisken:

Kog suppevisken på okseben, basilikum, rosmarin, løg, en lilleskvat tør hvidvin rigeligt salt og peber. Tilsæt rigeligt vand og lad blandingen koge til kødet falder fra benene og marven falder ud. Visken kan sagtens koge 6-8 timer. Dog bør man sørge for at der er væske ved konstant.

Suppen:

1 l. suppevisk

Et stort bundt brændenælde (en buket der passer til at du kan holde om dem)

½ l. fløde

1 bakke svampe

Arbejdsgang:

kog visken op og tilsæt de skyllet brændenældeblade og fløden.

Kog godt igennem

Kom de rengjorte svampe i suppen og server den med friskbagte flutes og hjemmekærnet smør.

Suppen kan tilsætte kødboller.

Suppen uden kødboller er fin til en forret.

Suppen kan også serveres kold en varm forårsdag.

Den gode nælde

De sidste par måneder har jeg drukket en kande brøndenælde te om morgenen. Det har medført at jeg ikke længere har tunge og væskefyldte ben. Mine led gør ikke så ondt længere og jeg har fået en større følelse af velværd.

Brændenælden indeholder flavonoider som bekæmper betændelse i kroppen, derfor er den lille skønne plante velegnet til mennesker med gigt.

 

 

Nælden indeholder følgende gode sager:

  • 10 gange så meget calcium og over 5 gange så meget jern, zink og magnesium som almindelige grønne salatblade.
  • ● 4 gange så meget calcium som letmælk.
  • ● 14 gange så meget jern som broccoli
  • ● 7 gange så meget B-vitamin som rødbede
  • ● 20 gange så meget C-vitamin som blegselleri
  • ● 13 gange så meget zink som agurk.

Så der er ingen undskyldning for ikke at bruge nælden. Den er god for mange ting.

Nælden der brænder

Der findes utallige gode råd på hvordan man slipper af med smerten når man har brændt sig på en nælde. Dog er de fleste råd ikke nogen jeg kan stå inde for.

Her er mit simple råd.

Paradoksalt nok kan man bruge saften fra nældens egne blade når man har brændt sig. Nuldre bladet fra en nælde over stedet hvor forbrænding er og lad det virke.

Man kan også anvende bladet fra en bredbladet vejbred, efter samme princip som ovenfor nævnt.

Det at brænde sig på en nælde er ikke så slemt endda, for det stof som giver den brændende smerte har en blodfortyndende effekt. Med den viden kan man, som voksen sagtens bide den bette svien i sig – det vare jo da ikke ved.

Dog kan det være lidt andet med børn.

Egegaardens brændenældete

Lige nu er planten mest kraftig på de gode sager, så det er bare at sætte ignag og kom ud op plukke planten.

Prøv at komme en god håndfuld brændenældeblade i en kande og hæld kogende vand over.

Lad teen trække i 5-10 minutter.

Si bladene fra.

Teen kan drikkes varm og kold.

Kom gerne lidt honning i (honningen må ikke være varmebehandlet).

Det smager dejligt.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.