Julehilsen fra os på den gamle Egegaard

af dec 21, 2020Årets gang, Familieliv3 Kommentarer

                                         

                                        Jeg glæder mig i denne tid; 
                                          nu falder julesneen hvid, 
                                          så ved jeg julen kommer.

Verset ovenfor er taget fra “Peters Jul”, og med udgangspunkt i den, kan vi sige at sådan er julen på Egegaarden. Sådan vil det være i år , og sådan har det været de foregående år.

I disse dage fare husmoderen rundt i køkkenet, som en flue i en flaske. Der skal laves rødkål, og ris a la mandel, gåsen, anden og flæskestegen skal tages op ad fryseren, asparges kartoflerne skal koges og pilles. Ja vi må da ikke glemme at der også skal tages brænde i til komfuret, hvorfra der breder sig en liflig duft at julekager, rødkål og svupsakkere. Jo Husmoderen har rigtig nok travlt.

 Men ved I hvad? Det er ingen sag, når jeg har stor hjælp fra min mor, husbonden, og vores yngste søn. Ja selv fra min lokale købmand får jeg den største hjælp og støtte. For se købmanden ved præcis hvilke vare jeg skal bruge. Det bliver nu pakket og gjort klar til afhentning- se det er en service man ikke får andre steder. 

Som I kan se har vi også mange nisser på vores gård. Der er dem man kan se, så er der dem man ikke kan se, og så er der, drillenisserne. Dem skal man tage sig i agt for, for de driller ret så meget.

På billedet oven for er der en nisse i mellem størrelse og én i størrelse medium

I vores by er der mange som gør en ekstra indsats for at glæde andre. Her ser vi en mor, og hendes 3 piger som havde lavet deres eget lille optog. De kom også lige forbi Egegaarden, og dem måtte vi da lige ud og hilse på. Vi syntes de var søde- både dyr som mennesker. Og som I sikkert ved, skal man være gode ved hinanden- især i julen, så hestene fik lidt friske gulerødder. Lige opgravet fra køkkenhaven.

Se nu den søde lille nisse her. Jeg tror minsandten, den har været en tur i mormors kagedåse. Vi elsker de små nisser.

Med disse ord vil vi ønske jer en god og velsignet jul, og pas nu godt på hinanden derude. Verden er “af lave” ( betyder egentlig at tingene ikke befinder sig i de rette lag. Kommer fra oldnordisk)

3 Kommentarer

  1. Blomsterpigen

    Hej berit og familie
    I ønskes en glædelig jul ,samt et lykkebringende nytår.
    Jeg nyder at læse med på din blog .
    Jeg elsker den måde i lever på.tak for jer
    Juleknus heidi

    Svar
  2. fru Jensen

    Hej Berit.
    Ja, vi husmødre har travlt i
    denne tid, men med lidt planlægning går alting
    glat. Jeg vil ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul
    her fra Bornholm. De varmeste coronafri cyberkram til
    jer alle.

    Kirsten

    Svar
  3. Husmoder

    En stor tak til jer begge.
    Og i lige måde.
    Tak for jeres dejlige ord.
    Vi bliver glade for at hører fra jer kan I tro.
    Og Kirsten ja planlægningen er nemlig meget vigtig.
    De bedste julehilsner til jer begge Fra os på Egegaarden🎅🤶🌲

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne side bruger cookies. Naturligvis bagt på brændekomfur, og med kærlighed. Ønsker De ikke dette kan De fravælge det, men bemærk at De derved også fravælger en dejlig kop kaffe, lavet på Madam Blå til at skylle den ned med. ;-) De kan læse mere om hvad vi bruger cookies til, ved at følge linket, men vi lover at vi nok skal passe godt på Deres personlige oplysninger, samt behandle dem fortroligt.   Læs mere