Jeg har tørklæde på hovedet når jeg laver mad. Jo jo jeg ligner en vaske ægte bondekone fra 40´erne, ogder er en mening med galskaben. Hør nu bare her.
Jeg bruger forklæde hver dag, for det drøjer på tøjet og på tøjvasken. Det eneste problem jeg har med det er at jeg mange gange er ved at glemme at tage det af når jeg går op til byen for at handle hos min lokale købmand. Men jeg har det på når jeg går med barnevognen, så de lokale har en mulighed for at se en vaske ægte husmor på Nyvej i Sandved.
Historisk set har forklædet en lang historie. Det kan spores tilbage til vikingetiden, men der er som om at det forsvandt i 1960´erne. Samtidig  med at kvinderne skulle ud og realisere sig selv. På samme tid blev tøjet billigere og mere discount – agtigt, så der var råd til brug og smid- væk. Jo vi hoppede alle med på den kultur.
Nu er det desværre blevet sådan at vi bruger og smider væk så meget at vores jord er ved at bukke under for vores griskhed.
Forklædet for mig er enormt praktisk. Jeg har altid en klud ved hånden ogjeg beskytter mit tøj så meget at jeg ikke behøver at skifte hver dag som så mange andre gør. Som beskrevet ovenfor, så drøjer det på tøjet og på vasken. Vand forbruget er på et minimum, da vi grundet forklædet ikke behøver at vaske så tit.

forklædet her ligner mine

Denne kultur er kommet samtidig med at tøjet er blevet billigere (produceret i østen af mennesker som får en dårlig løn og som arbejder under kummerlige forhold). Derudover tjener vi flere penge og samtidig er vi kommet ind på brug og smid – væk kulturen, hvilket jeg personligt syntes er desideret ulækkert.

Skåne ærmer og Kirsten Hyttemaier

Skåneærmer er da smarte