Som I sikkert ved er husbonden og jeg gået igang med at lære hørdyrkningens kunst. Det var en egenskab de mestrede for 300 år siden, hvor det rent faktisk var en reel uddannelse. Det tog 4 år at blive hørdyrker. Meget af den viden er nu gået tabt, men i Danmark -ja i store dele af den vestlige verden er der dygtige folk der har taget teten op. Der er nu oprettet skoler hvor interesseret kan lære om dyrkningen og om de andre gode egenskaber hørren har.
Vi er på vej
Husbonden og jeg er godt på vej til at blive gode hørdyrkere. Vi har efterhånden erhvervet os en stor viden og erfaring omkring det fantastiske materiale, som hørren jo er.
For noget tid siden var vi på Kalø økologiske landbrugsskole for at se deres hørdyrkningsprojekt, og få viden fra andre lande om deres erfaringer.
I går var vi i Hørsholm, hvor jordens skole ligger. På jordens skole kunne vi studere 25 forskellige hørsorter, som de i samarbejde med forskere fra NordGen i Sverige havde sået.
På Marken var der både spinde og – oliehør. Vi lærte om hvordan man vurdere en plantes kvalitet alt efter hvad den skal anvendes til.
Jordens skole i Hørsholm
Jordens skole i Hørsholm ligger praktfuld – lige i baghaven til Rungstedlund hvor Karen Blixen blev født og voksede op. Blixen var dog en årrække bosiddende i Kenya, hvor hun forsøgte sig med at dyrke kaffe.
Efter hendes hjemkomst bosatte hun sig på hendes fødested, Rungstedlund, hvor hun endte sine dage.
Det var Karens ønske at hendes have skulle være alles have og at der kun skulle dyrkes ting som faldt naturligt ind i naturen. Derfor fik jordens skole lov til at leje et stykke jord for de næste 10 år.
Vi besøgte Karen Blixens grav hvor der blev læst en lille bid af hendes sidste fortællinger. Her berettede hun og hørrens smukke blomst og anvendelse. Her et lille citat “Blomsten var så blå at man skulle tro at himlen var faldet ned over det smukke nonnekloster. Ja det kunne endda være at nonnerne var kommet i himlen”.
Da jeg er lidt af en læsehest, må jeg naturligvis have fat på den bog.
En udsøgt frokost

Den udsøgte frokost indtog vi i de smukkeste omgivelser på en dejlig sommer dag.
Bordet var dækket med en fin hørdug og de flotteste servietter med påbroderet små hørblomster, var lagt ved hver kuvert.
Frokosten bestod af ting som var dyrket i haven på jordens skole og kagen til kaffen var bagt med hørfrø som erstattede æg.
Det hele smagte så vidunderligt.
Her er lidt billeder af den skønne mad




Jeg tænker at I som læsere bliver godt lækresultne, når I ser disse billeder.
Jeg kunne ihvert til fald godt gøre det hele om.
Efter frokosten havde vi en præsentationsrundte på engelsk, da der var studerende og interesseredet fra Australien, USA, England og Finland.
Vi havde alle sammen en eller anden form for viden eller erfaring om hørren og dens anvendlighed.
Jeg tror at vi på Egegaarden har fundet noget godt at bruge vores liv på. Vi har ihvertfald besluttet at arbejdet med hør skal være vores livsopgave. Og hvorfor så det? jo fordi det er et mageløst materiale til mange ting.
Det kan bestyrkes at Inuitterne brugte hør til at at forsegle deres kajakker med, om, det blev vi også undervist i, af en PHD studerende fra Århus universitet.
0 kommentarer