Det kan ikke komme som nogen overraskelse for nogen at vores tøjforbrug er steget voldsomt i de seneste år. Dette overforbrug, giver store miljømessige problemer hele vejen gennem forsyningskæden i tekstilbranchen. Det problem kan løses, hvis vi altså vil. På Egegaarden tager vi nu fat i problemet, og fortæller jer hvad vi selv kan gøre for at løse det store problem.

Det er for os, på Egegaarden, vigtigt at vi forsøger at være upolitisk her på bloggen. Dog syntes vi nu at de store miljøproblemer er drevet for vidt. Vi kan ikke blive ved med at pege fingre af de andre, og påstå at det er deres problem. Tiden er inde til at husbonden og jeg giver vores besyv med i diskutionen om hvem der har den største andel i at forurene. Det har tekstilbranchen og de forbrugere der ikke er kritisk omkring overforbruget af tøj.

Forbrugerne har magten

Og hvordan kommer vi de syndere til livs? se det er relativt nemt at svare på. Det er op til forbrugerne at stoppe den udvikling. Det kan gøres ret simpelt, ved blot ikke at købe mere tøj end man skal bruge. Dernæst kan man købe genbrugstøj og tøj der er produceret af materialer der kan forgå i naturen.

Sådan gør vi

I mange år har jeg strikket og på den måde forsynet familien med lunt og lækkert tøj og hjemmesko. Det har betydet at jeg, uden at tænke nærmere over det, har skånet naturen for overbelastning af købt tøj fra udlandet.

Vi har altid været meget bevidst om ikke at have og købe mere tøj end vi bruger, og været kritisk om materialet tøjet er lavet af.

Ulden

En dag jeg var ude at gå med hundene, kom jeg forbi en mark hvorpå der gik får. Ikke at der var noget specielt over det. Det gør der jo så mange steder. Men det slog mig pludselig, at det er besynderligt hvorfor vi ikke anvender den uld vi selv producerer. Den bliver af mange fåreavlere smidt på genbrugen og videre til forbrændingen. Samtidig med at vi rask væk importere uld fra Norge, Island, færøerne og Australien.

Det giver for mig ingen mening at vi skal passe på miljøet med den ene hånd og med den anden køber vi ting fra udlandet, som vi så udemærket selv kan fabrikere.

Tilbage til den mark med fårerne. Jeg kom i kontakt med ejeren af dyerene. Han fortalte, at han ikke kunne komme af med ulden. Af den grund blev det kørt til forbrændingen.

Mit møde med fåreavleren gjorde at jeg har aftaget noget af hans uld, som jeg kan karte, spinde og bruge til vævning eller strikning. Det er ganske gratis, men der ligger meget arbejde i at forarbejde ulden til den er færdig som garn.

Det eksempel kan vi jo tænke i lidt større målestok. Hvad nu hvis vi genoptager produktionen af uld fra får til beklædning i Danmark. Det vil betyde at vi skulle genåbne de spinderier og væverier vi har lukket. Det vil give arbejdspladser og spare miljøet for rigtig meget forurening, grundet den mindre befordring.

Hørren

Med hørren er det lidt mere problematisk, for den har vi fuldstændig nedlagt al dyrkning af i Danmark. Det er både synd og skam, for det er nok det mest lækre og miljørigtige materiale at dyrke til tekstilindustrien.

Hørren blev nærmest udslettet, da bomulden kom ind i vore hverdag. Hvorfor ved jeg ikke, men ærgerligt er det altså, for vi skylder hørren en renaissance. Den skal have en ny change for at blive anerkendt som beklæning herhjemme.

Desuden er hørren også et af de mest miljørigtige materialer at bruge i tekstilbranchen.

Punkt 1: den kan dyrkes på vore bredegrader, punkt 2 den optager meget CO2 i vækstperioden punkt 3 den kræver ingen sprøjtning mod pesticider og næsten ingen vand under væksten. hvorimod bomulden kræver sprøjtning og rigtig meget vand. Den kan ikke dyrkes på vores breddegrader.

Problemet med hørren

Det problem vi har med at dyrke hørren her til lands, er at landmanden ikke kan afsætte den til skætterier og spinderier. Den industri har vi jo ganske enkelt nedlagt for mange år siden. Jeg tror det sidste skætteri blev lukket i 1969, dog er jeg ikke sikker på det årstal.

Dansk fibershed

Dansk fibershed er en forening, som arbejder på at få mere fokus på de fibre vi kan dyrke I Danmark, og ikke mindst at kunne bearbejde dem så de kan blive til fibre vi kan lave tråd, garn og stof af.

Foreningen hedder dansk fibershed og arbejder ud fra mottoet “fra jord til jord”. De fibre som er naturlige og som kan fremstilles her i landet kan alle omsættes, formuldes og blive til jord. Det er jo en fin tanke som er meget mere miljøvenlig bomulden eller kunststofferne er.

Jeg kan kun anbefale at man melder sig ind i foreningen og støtter op om det gode arbejde der udføres. Her er et link til Dansk fibersheds hjemmeside. der kan man meld sig ind i foreningen.

Dansk Fibershed – Et dansk fiberfællesskab

 

 

Dyrkning af hør

Den smukke hørplante kan fint sås i små haver. Den er taknemlig og let at dyrke. Det man bør sørge for er at det sted man planter den er nogenlunde rent for uønsket vækst. Det gør det nemmer at holde bedet fint.

I år har vi bredsået vore hør. det projekt kan man følge med i her på bloggen.

De hørfrø vi sår er af sorten Celeste. det er en god spindehør som, ved gode vækstmuligheder, kan blive en flot høj plante.

Frø kan købes i vores lille gårdbutik.