Jeg sidder endnu engang på mit lille kontor, og vil så gerne skrive om hør. Hvor skal jeg dog begynde, og hvor skal det ende? Min viden er efterhånde blevet temmelig stor, og jeg vil så gerne formidle det videre til jer i håb om at I kan blive lige så betaget af den lille smukke plante med de enorme muligheder.

Jorden skal forberedes

Tiden er nu inde til at vi skal gøre jorden klar til at tage imod de bitte små hørfrø. Der skal gødes med hønse- ko og hestemøg. Dernæst skal der rives, rives og atter rives, for at få så mange rødder af uønsket vækst ud af det område hvor hørren skal sås.

Når vi er sikre på at jorden er fri af gamle rødder, kan vi påbegynde såningen.

Såning

På de steder hvor vi skal have hør i haven, vil vi så med en lille såmaskine. Det gør at vi kan styre hvor langt der skal være mellem hver plante. Jo tættere des længere fibre vil planten give. Og hvorfor så det?

Jo ser I. jo tættere planten står jo mere skal den kæmpe sig frem mod lyset, og den kamp vil give en længere og tyndere fiber. Det er den fiber jeg kan bruge til at spinde meget fin og tynd tråd af, til for eksempel sytråd.

Såfremt man sår planten med stor mellemrum, vil fibrene blive tykkere og kan bruges til at spinde en kraftigere tråd så kan tvindes sammen til et tyndt reb.

Vi er i den lyksagelige situation at vi har fået lovning på 100 kvadratmeter jord hos nogle venner. P det stykke vil vi forsøge os med bredsåning, da det for os er umuligt at så til med den lille såmaskine.

På det store stykke jord er vi heller ikke sikker på at vi får noget ud af det, da råvildt elsker hørplanter til morgen- middag og aftensmad, men nu bliver det prøvet og vi får se om det kan lykkedes at der bliver noget til os.

Ved bredsåning vil udfaldet blive meget forskelligt. Der kan være tykke og tynde stængler i blandt hinanden, så det kan give lidt sorteringsarbejde om der bliver nogen planter tilbage.

Vi har også fået andre til at så hør i deres haver. Det er så spændende at se om de får noget ud af det. Jeg skal nok være dem behjælpelig med alt hvad de har brug for af viden.

Projekt

Ud fra de steder hvor der bliver sået hør i år vil jeg indføre stederne på et kort og beskrive jorden beskaffenhed. Det vil give mig en viden om hørren og den afsæt af nye frø, længden på stråene og deres tykkelse.

Rødningen

Rødning er et gammelt ord for rådne.

For at kunne komme ind til de gode fibre på hørplanten skal den ydre del rødnes. Ved rødningen kan det let gå galt. Hvis man ikke har helt styr på det kan man komme til at rødne hele plante, så den i bogstavligste forstand rådner helt og bliver ganske ubruglig.

Hvis rødningen gik galt i gamle dage, kunne det have Katastrofale omkostninger for familiens økonomi vinteren over. Hørren skulle jo give tøj på kroppen,blåen skulle bruges til fyld, der skulle væves kornsække og sengelenned og hørlerred. Noget skulle sælges på markedet i byerne o.s.v.

Vi skal til at rødne sidste års hør, når frosten er helt væk. Jeg tænker det bliver i løbet af april vi starter på det. Når vi starter rødningen er man velkommen til at kigge forbi i butikkens åbningstid. Så er man næsten sikker på der er nogen. Dog er det en god idé at ringe først, så vi er sikre på at det er os som ved mest om hørren der er tilstede.

Sytråden

lige nu spinder jeg sytråd til MRZ-kreabutik. De er ved at sy vikingeserker til Trelleborg ved Slagelse. Når man går igang med et sådan projekt må man gøre det korrekt, så det passer til den tid hvor det historisk set passer ind.

På billedet ses sytråden forstørret mange gange for at man kan se tråden.

Hørren og miljøet

Hørplanten har en enestående evne til at “rense luften” for CO2. Med andre ord betyder det at det give ret god mening at starte en hørproduktion i Danmark, istedet for at importere bomuld fra Egypten eller USA.

Bomulden forurener meget under dyrkningen, da den skal sprøjtes mod pestisider og kræver oceaner af vand i vækstperioden.

Hørren er mere smudsafvisende og suger 20 % bedre end bomulden. Derfor er hørren bedre at bruge som beklædning, sengelinned og klude.

Fordele ved henholdvis bomuld og hør

Bomulden: ingen, tvært imod

Hørren: mange

Dansk fibershed

Vi på Egegaarden er gået ind i en forening som kæmper for at vi skal have hørren tilbage til dyrkning i Danmark. Det er i sig selv ikke noget problem at finde bønder der vil dyrke hørren. Det er snarre et problem at få den afsat til et skætteri, da alle skætterier er lukket for mange år siden.

Den dansk høstet hør skal derfor sendes til Frankrig eller Baltikum for at blive forarbejdet, og det er både bekosteligt og forurenende.

Nedenfor er en kort beskrivelse af hvad foreningen også står for.

Dansk Fibershed er en frivillig, non-profit forening, der arbejder for at udbrede kendskabet til og fremme produktionen af lokalt dyrkede fibre og farveplanter. Foreningen fokuserer på at skabe et regionalt fibersystem, hvor det er muligt at lave tøj og andre tekstiler af lokale materialer. Dansk Fibershed ønsker at ændre forbrugsmønstrene i forhold til tekstiler og tøj for at være mer bæredygtige og at bevare lokale tekstile kultur. 

Samarbejdspartnere

På Egegaarden har vi indgået et samarbejde med Dansk fibershed, Hørvævsmuseet på Krengerup (Fyn) og Køng museum ved Vordingborg.

Vi har alle en interesse i at få skabt opmærksomhed på hørren igen. Det er som om den skal genoplives- især nu hvor der er krig ude i den store verden. En krig som påvirker os alle.