Nu skriver vi 2026- det er lidt underligt, men nuvel vi plejer hurtigt at vende os til det.
Trods det at vi nu har 2026, er det som om tiden på Egegaarden står stille. Det er som om vi befinder os i en tidslomme. Vi trækker os mere og mere fra det etableret samfund, for at leve et liv som man gjorde for mange år siden. Ja på nogen punkter er vi næsten helt tilbage til da Egegaarden blev bygget, altså i 1890.
Ulden
I 1890 var strømmen endnu ikke kommet så langt at denne her gård var med strøm. Det kom først noget senere.
Faktisk havde vi et kort hvorpå der var tegnet ind hvor der var lagt strøm ind på ejendommen og hvor kablerne var trukket. Dette kort har jeg indleveret til arkivet for det er et stykke af egnens historie.
Da jeg ikke længere er i besiddelse af det kort kan jeg ikke fortælle hvornår strømmen blev lagt ind her. Det jeg dog kan sige er at den ikke var her i 1890.
Da der ikke var strøm ude på landet i 1890 var det sådan mange steder at man stadig spandt sin uld på rok.
For at underbygge mit postulat om at vi lever, til tider, som man gjorde da gården blev bygget er ikke helt ved siden af, for vi spinder også selv vores uld på en rok.
Det meste af den uld jeg spinder bruger jeg selv til sokker og trøjer, men noget bliver også solgt i vore lille gårdbutik.

Masser af uld men ingen får
Vi har ikke selv får i besætningen, men der er mange andre der har får i kongeriget Danmark.
Det uld de klipper af dyrerne bliver ofte smidt på forbrændingen, de kan ikke komme af med det. Der er ingen der vil have det.
Den tanke om af kaste gode råvere på forbrændingen er, for mig, en ret så grim tanke. Tænk at vi, midt i en miljøkrise, smider god dansk uld på forbrændingen for at købe uldvare i udlandet. Det er en skændsel for os selv, dyrerne som levere den gode ul og for vort klima.
Som beskrevet tidligere har vi ikke selv får, men vi kender mange der har får. Fra disse fåreavlere får vi ulden gratis, og kan af den uld begynde det store arbejde det er at sortere og klargøre ulden for til sidst at spinde og vaske den.

Dansk håndspundet uld
På Egegaarden bruger vi dansk håndspundet uld til at strikke sokker, trøjer, lunt undertøj og sweatre af.
Det er en dejlig fornemmelse at vide, det man går med har sat et minimalt klimaaftryk.
Hvis alle begyndte at anderkende det gode danske uld, så er vi noget langt på “opdragelsesplanen” af de danske forbrugere.
Uldne klæder
Af vores uld har jeg strikket sokker i massevis. Sokkerne er utroligt slidstærke og kan derfor varmt anbefales at bruge som hjemmesko også.
Det er også blevet til undertøj og og en tynd sweater til husbonden.
Spindingen
Det er rigtig skønt at sidde og spinde. Det giver en indre ro og tanker kan bare flyde.
Har jeg nogen bekymringer lader jeg dem flyde med tråden ind på spolen. Det giver en form for lettelse. Det er kort sagt en form for terapi at spinde sit eget garn,
Jeg sidder gerne i vore lune køkken eller i spisestuen hvor der er dejlig varme fra kaminen.
Fra de rum jeg spinder i kan jeg med lethed hører klokken fra butiksdøren. Mange af vore kunder vil gerne se hvordan spindingen går for sig- det får de så lov til at komme ind og se.
Mit råd
køb dansk uld. Det er nu det bedste.
Hvad koster jeres uld?
Kære Nina
Tak for dit spørgsmål.
Det håndspundet uld koster 400,- for 100 gr.
strikkefasthed ca. 26-28 m.=10 cm.
Det maskinspundet koster 200,- for 100 gr.
sammestrikkefasthed som det håndspundet.
løbelængden har jeg aldrig målt, men det løber langt.
De bedste hilsner
husmoderen Berit
Si´mig lige engang…. jeg har da ikke fået svaret dig?
Nu står verden da ikke længere.
Det korte svar er jeg har slet ikke tænkt at det skulle sælges, men hvis du stadig er interesseret finder vi da ud af noget.
Jeg vil blot gøre opmærksom på at jeg ikke sender det, desværre.
Men send mig gerne en mail og vi kan tale om det
egegaarden@nagly.dk
De bedste hilsner og undskyldninger
husmoderen Berit