Der sker hele tiden nye ting på Egegaarden. Til Eksempel kan nævnes at vi hvert år skal tilse vores gamle brændekomfur. I år er ingen undtagelse, dog har vi besluttet at det skal totalrenoveres. Det beytder at det bliver skilt helt ad, for at vi bedre kan komme i krogenen på det.

Det at renoverer et gammelt komfur er en proces der tager tid, koster penge og kræver en viden om hvordan man bygger det op igen. Denne viden er husbonden heldigvis i besiddelse af.

 

Komfuret skilles ad

Inden en omfattende renovering, skal man i sagens natur skille komfuret helt ad.

Når komfuret skilles ad, skal man være varsom, for støbejern kan med lethed knække og så har man pludselig ingen komfur/brændeovn. Der kan ikke svejses i støbejern.

En ovnsætter

I dag må man gerne sætte brændekomfure op som er fra før 1920, men det kræver en ovnsætter, da det er ham der skal godkende at arbejdet er gjort korrekt.

Vi er i den lyksagelige situation at husbonden er ovnætter. Han har mange års erfaring i opmuring af komfurer og at sætte sten i ældre ovne. Her på det sidste er han og vores datter gået ind i branchen, hvor de også renoverer gamle ovne, som er for gode til at smide ud.

Det at sætte gamle ovne op er ikke “bare” noget man gør. Det kræver noget viden om materialerne der anvendes. Dertil er der meget teknisk viden man bør have inden man kaster sig ud i et sådan projekt. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at pointerer at det IKKE er lovligt at sætte ældre ovne op hvis man ikke er ovnsætter.

Det at være ovnsætter kræver at man har mange års erfaring i det at sætte ovne. Det er som sagt ikke bare noget man gør. Det kræver at man ved noget om teknik, materialevalg, røgkanaler og meget mere.

Vores ældste datter er “gået i lære” hos sin far og skal nu deltage i ovnopsætninger hos kunder. Det bliver godt at vi kan få nye unge med på vognen og lære det gamle håndværk.

Husbonden har måtte lærer teknikken fra bonden. De første gange var han ved at rive håret ud af hovedet på sig selv, for det er ikke nemt når røgkanalerne skal være korrekte i forhold til spjældene i komfuret.

Sten og mørtel

Hos os som lever gammeldags og gerne vil sætte fokus på de gamle værdier, er det vigtigt at vi anvender de gamle teknikker, når vi renovere. Det gælder også når vi renoverer ovne.

Her er det vigtigt at vi har samarbejdspartnere, som har en viden om det arbejde vi skal udfører. Det gælder bestemt også når vi taler om renovering af ovne.

Lars Grandjean fra Mors. Lars har mange års erfaring i ovnsætning, og kan svar på de fleste af de spørgsmål vi har. Dog kommer han lidt til kort når jeg som husmoder, og er den der står for den daglige vedligehold af vores ovne, spørger om hvilke sværte der er den bedste. Jeg har nemlig haft nogle problemer på at finde en god sværte. Lige her måtte Lars sige “jeg ved ikke hvilken en du bør bruge, for han havde selv opdaget at de sværter der er på markedet i dag ikke er gode. Derfor er han ved at lave noget selv, og jeg få lov til at teste den når han har fået lavet en blanding han selv er tilfreds med.

Vi har netop startet et samarbejde op med Zampell, som har mange års erfaring med de materialer vi skal bruge. Derudover har de folk som virkelig ved meget om hvilke materialer de brugte i gamle dage. Her har vi meget at lære kan I tro.

Hos Zampell får man en yderst professionel betjening og service. De ved havd de har med at gøre og tager vores projekt seriøst. Det sætter vi pris på, for vi har i mange år været mødt med den her ” I kan da bare købe nyt”. Den pibe har fået en anden lyd det seneste år. Det finder vi dejligt.

På det fremhævet billede er komfuret sat op for at måle hvor røgrøret skal sidde på skorstenen. Det kræver præcision.

Følg gerne med i processen her på bloggen, for jeg skriver selfølgelig når projektet er færdigt.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.