Det at etablere en gammeldags landbohave kræver viden. En viden som man kun kan læse sig til i gamle bøger. Man bør i den henseende være yderst kildekritisk, fordi man i nyere bøge kan finde forkert, ja endda ganske ukorrekte oplysninger.

Jeg har i min søgen og leden fundet materiale om den gamle landbohaves opbygning ved at læse i veldokumenteret gamle breve.

Der skal tages højde for hvor ofte en afgrøde skal anvendes i et køkken. Det er praktisk at de afgrøder man bruger tit, står nærmest køkkenet.

I de gamle haver, var det ikke tilfældigt hvad der blev dyrket og hvor planter stod i haven. Dengang var alt tilrettelagt således at det ar nemt at håndtere, nemt at gå til og så var det vigtigt at man fik fyldt vitamindepoterne op om sommeren. Jeg er ikke sikker på at folk vidste at man desideret  fik vitaminer af at spise bær og frugt, men de vidste med sikkerhed at det var en vigtig ingrediens for at kunne komme nogenlunde sikkert gennem vinteren.

Landbohaven er en givtig have fyldt med alt hvad hjertet kan begære både for øje og for mund.

Kålgården

I gamle dage var det sådan at kålfrøene blev sået på møddingen, for at give kålen så gode vækstbetingelser som muligt. Havde man ikke en møding, måtte “drengen” komme med et læs møg. Det blev hældt ud i haven, hvor kålen skulle stå. Derpå hældte man jord og det hele blev æltet godt rundt. Nu kunne såningen begynde.

Efter såningen hegnede man området ind (deraf navnet kålgård), så ikke man skulle dele den kommende høst med hønsene. Selve indhegningen var et risgærde. Gærdet kunne afholde både høns og råvildt væk fra afgrøden. Det var rigtig smart tænkt- idag farter folk ud og køber dyrt hegn, hvilket jo er fuldstændigt tåbeligt. Man kan med lethed selv lave sit hegn, ved at lave et risgærde. Et risgærde er lavet af afklip fra buske og træer, som lægges oven på hinanden mellem to pinde. Når hegnet var højt nok kunne råvildt og harer ikke komme ind og nippe af afgrøderne.

Kålgården i dag

I dag har vi et helt forkert syn på det at dyrke kål. Det er som om den viden man havde i gammel tid er forsvundet, samtidig med at vi er har vendet os til at købe alle vores fødevarer i forretningerne. I dag er det landmanden der dyrker vores fødevarer, og vi har travlt med at passe vores karrierer. Det er både synd og skam, for der er ikke noget så skønt som at spise de afgrøder man slev har dyrket.

De få af os der dyrker vore egne fødevarer, har ofte ikke en kålgård. Vi er desværre nødsaget til at dække vore kål til for at kunne få lov at have den i fred for kålsommerfuglen.

Kålsommerfuglen lægger sine æg på bagsiden af kålplantens blad og er derfor ikke lige til at få øje på ved første blik. Når larven forpubber komme den ud som en sulten glubsk ulv og æder simpelthen planten op.

Mange dækker deres planter til med en plastik dug, for at undgå angreb af kålsommerfuglen. Det er ikke en optimal løsning for det øger brugen af plastik og det forurener.

Sidste år dækkede vi til med plastik, men resultatet blev at vi ikke fik kål for der var kommet en sommerfugl under. Den havde naturligvis brugt tiden på at lægge æg og vupti væk var vores planter.

Hvis man vil undgå at bruge du plastidug, så er der andre muligheder for at reducere formeringen af kål sommerfuglen.

Man kan sætte Snyltevepse ude, eller man kan sætte en hvid sommerfugl op som vejre i vinden. Det skulle fortælle dyret at der er optaget så de må finde et andet sted at være. Om det virker ved jeg ikke, men jeg tror mere på snyltevepsen.

Snyltehvepsen

Snyltehvepsen er kålsommerfuglens naturlige fjende. Den er en fantastisk makker at have når det gælder bekæmpelsen af kållarver. Granulat med snyltehvepse kan købes og sættes ud i haven, og så klare den resten. Den metode har vi nu tænkt at afprøve næste år, for at reducerer brugen af plast.

Snyltevepsen kan være en rigtig god idé at have i sin kålhave. Den er nok en af de mest miljørigtige måder at komme af med kållarven på. Den har også andre gode egenskaber, som jeg ikke vil komme ind på her

Snyltevepse kan købes i havecentre, og i Bauhause.

Snyltevepsen lægger sine æg i en vært. Når æggene forpubber spises værten indefra. I det her tilfælde kan der være tale om en kålsommerfuglelarve.