De spiselige stauder vi har i vores staudebed, vokser og har det godt.

Lige nu blomstre de med de smukkeste blomster. Det er virkelig noget der er balsam for øjet. Det giver os en ro, bare at betragte de smukke blomstre vejre i vinden. Det er som om de står og nikker som en hilsen til os.

Løvemund

Blandt mine stauder har jeg løvemund, som er lige ved at gå i blomst.

Løvemunden er spiselig og kan anvendes i salater og i desserter. Dog syntes jeg ikke man må bruge for meget ad gangen, da den har en let bitter smag.

Prøv endvidere de unge skud, blade til salat, blomster som garniture, blade som jævning i supper, gryderetter og blade i te.

Blomsterne smager godt hvis de friteres sammen med andre spiselige blomster. Rå har bladene en smag af rosmarin og relativt højt indhold af garvesyrer.

Geranium

Min smukke geranium har den dejlige korn- blomst- blå farve. Den er med andre ord en uimodståelig yndig staude, også kaldet storkenøb. Den gør ikke  væsen af sig, men den giver haven det fine lette udtryk sammen med de andre blomster.

Geranium er en plante man må have i sin spiselige have. Jeg bruger de fine blomsterblade ti teer og salater. Dog er det lidt med vemod, når jeg plukker lidt blade til maden, for de er jo da så smukke. Geranium findes i fler farver, som jeg må på lede- arbejde med at finde i mit forholdsvis nyanlagte staudebed.

 

 

Andre stauder

Jeg har andre stauder i mit staudebed. Dem vil jeg beskrive i senere indlæg.

Det er er fælles for dem alle, på nær én, er at de er spiselige. Den ene som ikke er spiselig er en sæbeurt. Den kræver derfor sin helt egen historie. Den kommer, for sig selv, i senere indlæg.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.